Psalms 62

1 For the end, a Psalm of David for Idithun. Shall not my soul be subjected to God? for of him is my salvation.

(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

2 For he is my God, and my saviour; my helper, I shall not be moved very much.

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

3 How long will you assault a man? you are all slaughtering as with a bowed wall and a broken hedge.

Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

4 They only took counsel to set at nothing mine honour: I ran in thirst: with their mouth they blessed, but with their heart they cursed. (Pause)

Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

5 Nevertheless do you, my soul, be subjected to God; for of him [is] my patient hope.

Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

6 For he [is] my God and my Saviour; my helper, I shall not be moved.

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

7 In God [is] my salvation and my glory: [he is] the God of my help, and my hope is in God.

Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

8 Hope in him, all you congregation of the people; pour out your hearts before him, for God is our helper. (Pause)

stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

9 But the sons of men are vain; the sons of men are false, so as to be deceitful in the balances; they are all alike [formed] out of vanity.

Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

10 Trust not in unrighteousness, and lust not after robberies: if wealth should flow in, set not your heart upon it.

Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

11 God has spoken once, [and] I have heard these two things, that power is of God;

Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

12 and mercy is your, O Lord; for you will recompense every one according to his works.

Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.