< Proverbs 17 >
1 Better is a morsel with pleasure in peace, than a house [full] of many good things and unjust sacrifices, with strife.
Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
2 A wise servant shall have rule over foolish masters, and shall divide portions amongst brethren.
En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
3 As silver and gold are tried in a furnace, so are choice hearts with the Lord.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
4 A bad man hearkens to the tongue of transgressors: but a righteous man attends not to false lips.
Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
5 He that laughs at the poor provokes him that made him; and he that rejoices at the destruction of another shall not be held guiltless: but he that has compassion shall find mercy.
Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
6 Children's children are the crown of old men; and their fathers are the glory of children. The faithful has the whole world full of wealth; but the faithless not even a farthing.
Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
7 Faithful lips will not suit a fool; nor lying lips a just man.
Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8 Instruction is to them that use it a gracious reward; and wherever it may turn, it shall prosper.
Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
9 He that conceals injuries seeks love; but he that hates to hide [them] separates friends and kindred.
Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
10 A threat breaks down the heart of a wise man; but a fool, though scourged, understands not.
Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
11 Every bad man stirs up strifes: but the Lord will send out against him an unmerciful messenger.
Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
12 Care may befall a man of understanding; but fools will meditate evils.
Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
13 Whoso rewards evil for good, evil shall not be removed from his house.
Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
14 Rightful rule gives power to words; but sedition and strife precede poverty.
Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15 He that pronounces the unjust just, and the just unjust, is unclean and abominable with God.
Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16 Why has the fool wealth? for a senseless man will not be able to purchase wisdom. He that exalts his own house seeks ruin; and he that turns aside from instruction shall fall into mischief.
Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17 Have you a friend for every time, and let brethren be useful in distress; for on this account are they born.
En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 A foolish man applauds and rejoices over himself, [as he] also that becomes surety would make himself responsible for his own friends.
Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19 A lover of sin rejoices in strifes;
Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20 and the hard-hearted man comes not in for good. A man of a changeful tongue will fall into mischiefs;
Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
21 and the heart of a fool is grief to its possessor. A father rejoices not over an uninstructed son; but a wise son gladdens his mother.
Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
22 A glad heart promotes health; but the bones of a sorrowful man dry up.
Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
23 The ways of a man who unjustly receives gifts in [his] bosom do not prosper; and an ungodly man perverts the ways of righteousness.
Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
24 The countenance of a wise man is sensible; but the eyes of a fool [go] to the ends of the earth.
For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
25 A foolish son [is a cause of] anger to his father, and grief to her that bore him.
En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
26 [It is] not right to punish a righteous man, nor [is it] holy to plot against righteous princes.
Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
27 He that forbears to utter a hard word is discreet, and a patient man is wise.
Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
28 Wisdom shall be imputed to a fool who asks after wisdom: and he who holds his peace shall seem to be sensible.
Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.