< Job 7 >
1 Is not the life of man upon earth a state of trial? and his existence as that of a hireling by the day?
Er et Menneske ikke i Strid paa Jorden, og hans Dage som en Daglønners Dage?
2 Or as a servant that fears his master, and one who has grasped a shadow? or as a hireling waiting for his pay?
Som en Arbejder, der higer efter Skyggen, og som en Daglønner, der venter paa sin Løn,
3 So have I also endured months of vanity, and nights of pain have been appointed me.
saaledes har jeg faaet mig Forfængeligheds Maaneder til Arv; og man har talt mig kummerfulde Nætter til.
4 Whenever I lie down, I say, When [will it be] day? and whenever I rise up, again [I say] when [will it be] evening? and I am full of pains from evening to morning.
Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staa op, og naar er Aftenen forbi? og jeg blev mæt af Uro inden Tusmørket.
5 And my body is covered with loathsome worms; and I waste away, scraping off clods of dust from my eruption.
Mit Kød er klædt med Orme og Jordskorpe; min Hud er sprukken og vædsker.
6 And my life is lighter than a word, and has perished in vain hope.
Mine Dage ere lettere end en Væverskytte; og de svinde hen uden Haab.
7 Remember then that my life is breath, and mine eye shall not yet again see good.
Kom i Hu, at mit Liv er et Aandepust: Mit Øje kommer ikke mere til at se godt.
8 The eye of him that sees me shall not see me [again]: your eyes are upon me, and I am no more.
Dens Øje, som ser mig, skal ikke mere skue mig; dine Øjne skulle se efter mig, men jeg skal ikke findes.
9 [I am] as a cloud that is cleared away from the sky: for if a man go down to the grave, he shall not come up again: (Sheol )
En Sky forgaar og farer bort, ligesaa skal den, der farer ned til Dødsriget, ikke komme op igen. (Sheol )
10 and he shall surely not return to his own house, neither shall his place know him any more.
Han skal ikke komme mere igen til sit Hus, og hans Sted skal ikke kende ham mere.
11 Then neither will I refrain my mouth: I will speak being in distress; being in anguish I will disclose the bitterness of my soul.
Derfor vil jeg ikke heller lægge Baand paa min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.
12 Am I a sea, or a serpent, that you have set a watch over me?
Er jeg et Hav eller et Havuhyre, at du vil sætte Vagt over mig?
13 I said that my bed should comfort me, and I would privately counsel with myself on my couch.
Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leje skal lette min Klage,
14 You scare me with dreams, and do terrify me with visions.
da forskrækker du mig med Drømme, og ved Syner forfærder du mig,
15 You will separate life from my spirit; and yet [keep] my bones from death.
saa min Sjæl foretrækker at være kvalt, ja Døden fremfor disse mine Knokler.
16 For I shall not live for ever, that I should patiently endure: depart from me, for my life [is] vain.
Jeg er ked deraf; jeg vil ikke leve evindelig; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed!
17 For what is man, that you have magnified him? or that you give heed to him?
Hvad er et Menneske, at du vil agte ham stort, og at du vil lægge dig ham paa Hjerte?
18 Will you visit him till the morning, and judge him till [the time of] rest?
og at du vil besøge ham hver Morgen og prøve ham hvert Øjeblik?
19 How long do you not let me alone, nor let me go, until I shall swallow down my spittle?
Hvorfor vil du ikke se bort fra mig? vil ikke lade mig Ro saa længe, at jeg kan synke mit Spyt?
20 If I have sinned, what shall I be able to do, O you that understand the mind of men? why have you made me as your accuser, and [why] am I a burden to you?
Havde jeg syndet, hvad kunde jeg gøre dig, du Menneskenes Vogter? hvorfor har du sat mig til Anstød for dig, at jeg er mig selv til en Byrde?
21 Why have you not forgotten my iniquity, and purged my sin? but now I shall depart to the earth; and in the morning I am no more.
Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgerning være tilgivet? thi snart skal jeg ligge under Mulde, og naar du søger mig, da er jeg ikke mere.