< Job 16 >
1 But Job answered and said,
Så tog Job til Orde og svarede:
2 I have heard many such things: poor comforters are you all.
"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 What! is there any reason in vain words? or what will hinder you from answering?
Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 I also will speak as you [do]: if indeed your soul were in my [soul's] stead, then would I insult you with words, and I would shake my head at you.
Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
5 And would there were strength in my mouth, and I would not spare the movement of my lips.
styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
6 For if I should speak, I shall not feel the pain of my wound: and if I should be silent, how shall I be wounded the less?
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
7 But now he has made me weary, and a worn-out fool; and you have laid hold of me.
Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
8 My falsehood has become a testimony, and has risen up against me: it has confronted me to my face.
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 In his anger he has cast me down; he has gnashed his teeth upon me: the weapons of his robbers have fallen upon me.
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 He has attacked me with the keen glances of his eyes; with his sharp [spear] he has struck me [down] upon my knees; and they have run upon me with one accord.
de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 For the Lord has delivered me into the hands of unrighteous men, and thrown me upon the ungodly.
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 When I was at peace he distracted me: he took me by the hair of the head, and plucked it out: he set me up as a mark.
Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 They surrounded me with spears, aiming at my reins: without sparing [me] they poured out my gall upon the ground.
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
14 They overthrew me with fall upon fall: they ran upon me in [their] might.
Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 They sewed sackcloth upon my skin, and my strength has been spent on the ground.
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
16 My belly has been parched with wailing, and darkness is on my eyelids.
mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
17 Yet there was no injustice in my hands, and my prayer is pure.
skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
18 Earth, cover not over the blood of my flesh, and let my cry have no place.
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 And now, behold, my witness is in heaven, and my advocate is on high.
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 Let my supplication come to the Lord, and let mine eye weep before him.
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
21 Oh that a man might plead before the Lord, even [as] the son of man with his neighbour!
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 But my years are numbered and [their end] come, and I shall go by the way by which I shall not return.
Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.