Ecclesiastes 1
1 The words of the Preacher, the son of David, king of Israel in Jerusalem.
Ord af Prædikeren, Davids Søn, Kongen i Jerusalem.
2 Vanity of vanities, said the Preacher, vanity of vanities; all is vanity.
Forfængeligheders Forfængelighed! sagde Prædikeren, Forfængeligheders Forfængelighed, alt sammen Forfængelighed.
3 What advantage [is there] to a man in all his labour that he takes under the sun?
Hvad Fordel har Mennesket af al sin Møje, som han plager sig med under Solen?
4 A generation goes, and a generation comes: but the earth stands for ever.
En Slægt gaar, og en Slægt kommer; men Jorden staar evindelig.
5 And the sun arises, and the sun goes down and draws towards its place;
Og Solen gaar op, og Solen gaar ned, og den higer hen til sit Sted, hvor den gaar op.
6 arising there it proceeds southward, and goes round towards the north. The wind goes round and round, and the wind returns to its circuits.
Vinden gaar imod Sønden og drejer sig om imod Norden; den gaar frem, idet den vedbliver at dreje sig om, og til sine Kredse kommer Vinden tilbage.
7 All the rivers run into the sea; and yet the sea is not filled: to the place whence the rivers come, there they return again.
Alle Bække løbe i Havet, og Havet bliver ikke fuldt; til det Sted, fra hvilket Floderne løbe, derhen komme de tilbage for at løbe.
8 All things are full of labour; a man will not be able to speak [of them]: neither shall the eye be satisfied with seeing, neither shall the ear be filled with hearing.
Alt hvad man kunde nævne herom, vilde blive mat, ingen kunde udsige det; Øjet mættes ej af at se, og Øret fyldes ej af at høre.
9 What is that which has been? the very thing which shall be: and what is that which has been done? the very thing which shall be done: and there is no new thing under the sun.
Hvad som var, det samme skal vorde, og hvad som er sket, det samme skal ske; og der er slet intet nyt under Solen.
10 [Who is he] that shall speak and say, Behold, this is new? it has already been in the ages that have passed before us.
Er der noget, om hvilket man kan sige: Se, dette er nyt? Det var allerede i de forrige Tider, som have været før os.
11 There is no memorial to the first things; neither to the things that have been last shall their memorial be with them that shall at the last [time].
Der er ingen Ihukommelse om de tidligere; og om de efterfølgende, som skulle komme, om dem skal der heller ikke være nogen Ihukommelse hos dem, som skulle være herefter.
12 I the Preacher was king over Israel in Jerusalem.
Jeg, Prædikeren, jeg var Konge over Israel i Jerusalem.
13 And I applied my heart to seek out and examine by wisdom concerning all things that are done under heaven, for God has given to the sons of men an evil trouble to be troubled therewith.
Og jeg gav mit Hjerte hen til at ransage og til med Visdom at udforske alt det, som sker under Himmelen; det er en slem Plage, som Gud har givet Menneskens Børn at plage sig med.
14 I saw all the works that were wrought under the sun; and, saw, all were vanity and waywardness of spirit.
Jeg saa alle de Gerninger, som ere gjorte under Solen, og se, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse.
15 That which is crooked can’t be made straight: and deficiency can’t be numbered.
Kroget kan ikke vorde ret, og Brøst kunne ikke tælles.
16 I spoke in my heart, saying, Behold, I am increased, and have acquired wisdom beyond all who were before me in Jerusalem: also I applied my heart to know wisdom and knowledge.
Jeg talte med mit Hjerte og sagde: Jeg, se, jeg er bleven stor og er gaaet frem i Visdom mere end alle de, som have været før mig i Jerusalem; og mit Hjerte har set megen Visdom og Kundskab.
17 And my heart knew much—wisdom, and knowledge, parables and understanding: I perceived that this also is waywardness of spirit.
Og jeg gav mit Hjerte hen til at forstaa Visdom og til at forstaa Galskab og Daarskab; jeg fornam, at ogsaa dette var Aandsfortærelse.
18 For in the abundance of wisdom is abundance of knowledge; and he that increases knowledge will increase sorrow.
Thi hvor megen Visdom er, der er megen Græmmelse; og den, som forøger sin Kundskab, forøger sin Smerte.
