Psalms 88
1 A song of a Psalm for the sons of Core for the end, upon Maeleth for responsive [strains], of instruction for Aeman the Israelite. O Lord God of my salvation, I have cried by day and in the night before thee.
En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
2 Let my prayer come in before thee; incline thine ear to my supplication, O Lord.
Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. (Sheol h7585)
4 I have been reckoned with them that go down to the pit; I became as a man without help;
Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
5 free among the dead, as the slain ones cast out, who sleep in the tomb; whom thou rememberest no more; and they are rejected from thy hand.
løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
6 They laid me in the lowest pit, in dark [places], and in the shadow of death.
Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
7 Thy wrath has pressed heavily upon me, and thou hast brought upon me all thy billows. (Pause)
Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
8 Thou hast removed my acquaintance far from me; they have made me an abomination to themselves; I have been delivered up, and have not gone forth.
Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
9 Mine eyes are dimmed from poverty; but I cried to thee, O Lord, all the day; I spread forth my hands to thee.
Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
10 Wilt thou work wonders for the dead? or shall physicians raise [them] up, that they shall praise thee?
Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
11 Shall any one declare thy mercy in the tomb? and thy truth in destruction?
Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
12 Shall thy wonders be known in darkness? and thy righteousness in a forgotten land?
Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
13 But I cried to thee, O Lord; and in the morning shall my prayer prevent thee.
Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
14 Wherefore, O Lord, dost thou reject my prayer, [and] turn thy face away from me?
Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
15 I am poor and in troubles from my youth; and having been exalted, I was brought low and into despair.
Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
16 Thy wrath has passed over me; and thy terrors have greatly disquieted me.
Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
17 They compassed me like water; all the day they beset me together.
De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
18 Thou hast put far from me [every] friend, and mine acquaintances because of [my] wretchedness.
Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
