Psalms 73
1 A Psalm for Asaph. How good is God to Israel, to the upright in heart!
Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
2 But my feet were almost overthrown; my goings very nearly slipped.
Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
3 For I was jealous of the transgressors, beholding the tranquility of sinners.
Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
4 For there is no sign of reluctance in their death: and [they have] firmness under their affliction.
Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
5 They are not in the troubles of [other] men; and they shall not be scourged with [other] men.
De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
6 Therefore pride has possessed them; they have clothed themselves with their injustice and ungodliness.
Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
7 Their injustice shall go forth as out of fatness: they have fulfilled their intention.
Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
8 They have taken counsel and spoken in wickedness: they have uttered unrighteousness loftily.
De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
9 They have set their mouth against heaven, and their tongue has gone through upon the earth.
De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
10 Therefore shall my people return hither: and full days shall be found with them.
Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
11 And they said, How does God know? and is there knowledge in the Most High?
Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
12 Behold, these [are] the sinners, and they that prosper always: they have possessed wealth.
Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
13 And I said, Verily in vain have I justified my heart, and washed my hands in innocency.
Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
14 For I was plagued all the day, and my reproof [was] every morning.
Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
15 If I said, I will speak thus; behold, I [should] have broken covenant with the generation of thy children.
Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
16 And I undertook to understand this, [but] it is too hard for me,
Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
17 until I go into the sanctuary of God; [and so] understand the latter end.
indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
18 Surely thou hast appointed [judgments] to them because of their crafty dealings: thou hast cast them down when they were lifted up.
Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
19 How have they become desolate! suddenly they have failed: they have perished because of their iniquity.
Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
20 As the dream of one awakening, O Lord, in thy city thou wilt despise their image.
De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
21 For my heart has rejoiced, and my reins have been gladdened.
Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
22 But I [was] vile and knew not: I became brutish before thee.
da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
23 Yet I am continually with thee: thou hast holden my right hand.
Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
24 Thou hast guided me by thy counsel, and thou hast taken me to thyself with glory.
Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
25 For what have I in heaven [but thee]? and what have I desired upon the earth beside thee?
Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
26 My heart and my flesh have failed: [but] God [is the strength] of my heart, and God is my portion for ever.
Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
27 For, behold, they that remove themselves far from thee shall perish: thou hast destroyed every one that goes a whoring from thee.
Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
28 But it is good for me to cleave close to God, to put my trust in the Lord; that I may proclaim all thy praises in the gates of the daughter of Sion.
Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
