Psalms 146

1 Alleluia, [a Psalm] of Aggaeus and Zacharias. My soul, praise the Lord.

Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

2 While I live will I praise the Lord: I will sing praises to my God as long as I exist.

Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.

3 Trust not in princes, nor in the children of men, in whom there is no safety.

Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

4 His breath shall go forth, and he shall return to his earth; in that day all his thoughts shall perish.

Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.

5 Blessed is he whose helper is the God of Jacob, whose hope is in the Lord his God:

Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,

6 who made heaven, and earth, the sea, and all things in them: who keeps truth for ever:

som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

7 who executes judgment for the wronged: who gives food to the hungry. The Lord looses the fettered ones:

og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,

8 the Lord gives wisdom to the blind: The Lord sets up the broken down: the Lord loves the righteous: the Lord preserves the strangers;

HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

9 he will relieve the orphan and widow: but will utterly remove the way of sinners.

HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

10 The Lord shall reign for ever, [even] thy God, O Sion, to all generations.

HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!