Job 10
1 Weary in my soul, I will pour my words with groans upon him: I will speak being straitened in the bitterness of my soul.
Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
2 And I will say to the Lord, Do not teach me to be impious; and wherefore hast thou thus judged me?
sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
3 Is it good before thee if I be unrighteous? for thou hast disowned the work of thy hands, and attended to the counsel of the ungodly.
Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?
4 Or dost thou see as a mortal sees? or wilt thou look as a man sees?
Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
5 Or is thy life human, or thy years [the years] of a man,
er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,
6 that thou hast enquired into mine iniquity, and searched out my sins?
siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
7 For thou knowest that I have not committed iniquity: but who is he that can deliver out of thy hands?
endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!
8 Thy hands have formed me and made me; afterwards thou didst change [thy mind], and smite me.
Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!
9 Remember that thou hast made me [as] clay, and thou dost turn me again to earth.
Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
10 Hast thou not poured me out like milk, and curdled me like cheese?
Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
11 And thou didst clothe me with skin and flesh, and frame me with bones and sinews.
iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
12 And thou didst bestow upon me life and mercy, and thy oversight has preserved my spirit.
Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd
13 Having these things in thyself, I know that thou canst do all things; for nothing is impossible with thee.
og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
14 And if I should sin, thou watchest me; and thou hast not cleared me from iniquity.
Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.
15 Or if I should be ungodly, woe is me: and if I should be righteous, I cannot lift myself up, for I am full of dishonour.
Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
16 For I am hunted like a lion for slaughter; for again thou hast changed and art terribly destroying me;
Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
17 renewing against me my torture: and thou hast dealt with me in great anger, and thou hast brought trials upon me.
nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
18 Why then didst thou bring me out of the womb? and why did I not die, and no eye see me,
Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;
19 and I become as if I had not been? for why was I not carried from the womb to the grave?
jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
20 Is not the time of my life short? suffer me to rest a little,
Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
21 before I go whence I shall not return, to a land of darkness and gloominess;
før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,
22 to a land of perpetual darkness, where there is no light, neither [can any one] see the life of mortals.
Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."
