< Job 3 >

1 Then, opening his mouth, and cursing the day of his birth,
Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
2 Job made answer and said,
og Job tog til Orde og sagde:
3 Let destruction take the day of my birth, and the night on which it was said, A man child has come into the world.
Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"
4 That day — let it be dark; let not God take note of it from on high, and let not the light be shining on it;
Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!
5 Let the dark and the black night take it for themselves; let it be covered with a cloud; let the dark shades of day send fear on it.
Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
6 That night — let the thick dark take it; let it not have joy among the days of the year; let it not come into the number of the months.
Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!
7 As for that night, let it have no fruit; let no voice of joy be sounded in it;
Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
8 Let it be cursed by those who put a curse on the day; who are ready to make Leviathan awake.
De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan";
9 Let its morning stars be dark; let it be looking for light, but may it not have any; let it not see the eyes of the dawn.
dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,
10 Because it did not keep the doors of my mother's body shut, so that trouble might be veiled from my eyes.
fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
11 Why did death not take me when I came out of my mother's body, why did I not, when I came out, give up my last breath?
Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?
12 Why did the knees take me, or why the breasts that they might give me milk?
Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
13 For then I might have gone to my rest in quiet, and in sleep have been in peace,
Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred
14 With kings and the wise ones of the earth, who put up great houses for themselves;
blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
15 Or with rulers who had gold, and whose houses were full of silver;
blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
16 Or as a child dead at birth I might never have come into existence; like young children who have not seen the light.
Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!
17 There the passions of the evil are over, and those whose strength has come to an end have rest.
Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
18 There the prisoners are at peace together; the voice of the overseer comes not again to their ears.
alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
19 The small and the great are there, and the servant is free from his master.
små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
20 Why does he give light to him who is in trouble, and life to the bitter in soul;
Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
21 To those whose desire is for death, but it comes not; who are searching for it more than for secret wealth;
dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,
22 Who are glad with great joy, and full of delight when they come to their last resting-place;
som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav
23 To a man whose way is veiled, and who is shut in by God?
en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
24 In place of my food I have grief, and cries of sorrow come from me like water.
Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.
25 For I have a fear and it comes on me, and my heart is greatly troubled.
Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
26 I have no peace, no quiet, and no rest; nothing but pain comes on me.
Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!

< Job 3 >