< Acts 8 >
1 And Saul gave approval to his death. Now at that time a violent attack was started against the church in Jerusalem; and all but the Apostles went away into all parts of Judaea and Samaria.
Og på den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
2 And God-fearing men put Stephen's body in its last resting-place, making great weeping over him.
Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
3 But Saul was burning with hate against the church, going into every house and taking men and women and putting them in prison.
Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak både Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
4 But those who had gone in flight went everywhere preaching the word.
Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
5 And Philip went down to Samaria and was teaching them about Christ.
Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
6 And all the people gave attention to the words which Philip said, when they saw the signs which he did.
Og Skarerne gave endrægtigt Agt på det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og så de Tegn, som han gjorde.
7 For unclean spirits came out from those who had them, crying with a loud voice; and a number of those who were ill and broken in body were made well.
Thi der var mange, som havde urene Ånder, og af hvem disse fore ud, råbende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredte.
8 And there was much joy in that town.
Og der blev en stor Glæde i denne By.
9 But there was a certain man named Simon, who in the past had been a wonder-worker and a cause of surprise to the people of Samaria, saying that he himself was a great man:
Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
10 To whom they all gave attention, from the smallest to the greatest, saying, This man is that power of God which is named Great.
På ham gave alle Agt, små og store, og sagde: "Det er ham, som man kalder Guds store Kraft."
11 And they gave attention to him, because for a long time his wonder-working powers had kept them under his control.
Men de gave Agt på ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
12 But when they had faith in the good news given by Philip about the kingdom of God and the name of Jesus Christ, a number of men and women had baptism.
Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, både Mænd og Kvinder.
13 And Simon himself had faith and, having had baptism, he went with Philip and, seeing the signs and the great wonders which he did, he was full of surprise.
Men Simon troede også selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han så Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
14 Now when the Apostles at Jerusalem had news that the people of Samaria had taken the word of God into their hearts, they sent to them Peter and John;
Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
15 Who, when they came there, made prayer for them, that the Holy Spirit might be given to them:
og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de måtte få den Helligånd;
16 For up to that time he had not come on any of them; only baptism had been given to them in the name of the Lord Jesus.
thi den var endnu ikke falden på nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
17 Then they put their hands on them, and the Holy Spirit came on them.
Da lagde de Hænderne på dem, og de fik den Helligånd.
18 Now when Simon saw that the Holy Spirit was given through the touch of the Apostles' hands, he made them an offering of money, saying,
Men da Simon så, at den Helligånd blev given ved Apostlenes Håndspålæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
19 Give me this power, so that when I put my hands on anyone he may get the Holy Spirit.
"Giver også mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne på, han må få den Helligånd."
20 But Peter said, May your money come to destruction with you, because you had the idea that what is freely given by God may be got for a price.
Men Peter sagde til ham: "Gid dit Sølv må gå til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
21 You have no part in this business, because your heart is not right before God.
Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
22 Let your heart be changed, and make prayer to God that you may have forgiveness for your evil thoughts.
Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Påfund måtte forlades dig.
23 For I see that you are prisoned in bitter envy and the chains of sin.
Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke."
24 And Simon, answering, said, Make prayer for me to the Lord, so that these things which you have said may not come on me.
Men Simon svarede og sagde: "Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig."
25 So they, having given their witness and made clear the word of the Lord, went back to Jerusalem, giving the good news on their way in a number of the small towns of Samaria.
Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
26 But an angel of the Lord said to Philip, Get up, and go to the south, to the road which goes from Jerusalem to Gaza, through the waste land.
Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: "Stå op og gå mod Syd på den Vej, som går ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde."
27 And he went and there was a man of Ethiopia, a servant of great authority under Candace, queen of the Ethiopians, and controller of all her property, who had come up to Jerusalem for worship;
Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
28 He was going back, seated in his carriage, and was reading the book of the prophet Isaiah.
Og han var på Hjemvejen og sad på sin Vogn og læste Profeten Esajas.
29 And the Spirit said to Philip, Go near, and get on his carriage.
Men Ånden sagde til Filip:"Gå hen og hold dig til denne Vogn!"
30 And Philip, running up to him, saw that he was reading Isaiah the prophet, and said to him, Is the sense of what you are reading clear to you?
Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: "Forstår du også det, som du læser?"
31 And he said, How is that possible when I have no guide? And he made Philip get up by his side.
Men han sagde: "Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?" Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
32 Now the place in the book where he was reading was this: He was taken, like a sheep, to be put to death; and as a lamb is quiet when its wool is being cut, so he made no sound:
Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: "Som et Får blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, således oplader han ej sin Mund.
33 Being of low degree, his cause was not given a hearing: who has knowledge of his family? for his life is cut off from the earth.
I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?"
34 And the Ethiopian said to Philip, About whom are these words said by the prophet? about himself, or some other?
Men Hofmanden talte til Filip og sagde: "Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?"
35 So Philip, starting from this writing, gave him the good news about Jesus.
Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
36 And while they were going on their way, they came to some water, and the Ethiopian said, See, here is water; why may I not have baptism?
Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: "Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?"
(Men Filip sagde: "Dersom du tror, af hele dit Hjerte, kan det ske." Men han svarede og sagde: "Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.")
38 And he gave orders for the carriage to be stopped, and the two of them went down into the water, and Philip gave him baptism.
Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, både Filip og Hofmanden; og han døbte ham
39 And when they came up out of the water, the Spirit of the Lord took Philip away; and the Ethiopian saw him no more, for he went on his way full of joy.
Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, og Hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
40 But Philip came to Azotus, and went through all the towns, preaching the good news, till he came to Caesarea.
Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil Kæsarea.