Psalms 88
1 A song. A Psalm of the sons of Korah. For the choirmaster. According to Mahalath Leannoth. A Maskil of Heman the Ezrahite. O LORD, the God of my salvation, day and night I cry out before You.
En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
2 May my prayer come before You; incline Your ear to my cry.
Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. (Sheol h7585)
4 I am counted among those descending to the Pit. I am like a man without strength.
Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
5 I am forsaken among the dead, like the slain who lie in the grave, whom You remember no more, who are cut off from Your care.
løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
6 You have laid me in the lowest Pit, in the darkest of the depths.
Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
7 Your wrath weighs heavily upon me; all Your waves have submerged me.
Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
8 You have removed my friends from me; You have made me repulsive to them; I am confined and cannot escape.
Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
9 My eyes grow dim with grief. I call to You daily, O LORD; I spread out my hands to You.
Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
10 Do You work wonders for the dead? Do departed spirits rise up to praise You?
Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
11 Can Your loving devotion be proclaimed in the grave, Your faithfulness in Abaddon?
Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
12 Will Your wonders be known in the darkness, or Your righteousness in the land of oblivion?
Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
13 But to You, O LORD, I cry for help; in the morning my prayer comes before You.
Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
14 Why, O LORD, do You reject me? Why do You hide Your face from me?
Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
15 From my youth I was afflicted and near death. I have borne Your terrors; I am in despair.
Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
16 Your wrath has swept over me; Your terrors have destroyed me.
Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
17 All day long they engulf me like water; they enclose me on every side.
De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
18 You have removed my beloved and my friend; darkness is my closest companion.
Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
