Psalms 56

1 For the choirmaster. To the tune of “A Dove on Distant Oaks.” A Miktam of David, when the Philistines seized him in Gath. Be merciful to me, O God, for men are hounding me; all day they press their attack.

Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne” af David; „et gyldent Smykke”, der Filisterne havde grebet ham i Gath.

2 My enemies pursue me all day long, for many proudly assail me.

Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.

3 When I am afraid, I put my trust in You.

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

4 In God, whose word I praise— in God I trust. I will not be afraid. What can man do to me?

Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

5 All day long they twist my words; all their thoughts are on my demise.

I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?

6 They conspire, they lurk, they watch my steps while they wait to take my life.

Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.

7 In spite of such sin, will they escape? In Your anger, O God, cast down the nations.

De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.

8 You have taken account of my wanderings. Put my tears in Your bottle— are they not in Your book?

Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

9 Then my enemies will retreat on the day I cry for help. By this I will know that God is on my side.

Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

10 In God, whose word I praise, in the LORD, whose word I praise,

Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.

11 in God I trust; I will not be afraid. What can man do to me?

I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

12 Your vows are upon me, O God; I will render thank offerings to You.

Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?

13 For You have delivered my soul from death, and my feet from stumbling, that I may walk before God in the light of life.

Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.