Psalms 40

1 For the choirmaster. A Psalm of David. I waited patiently for the LORD; He inclined to me and heard my cry.

Til Sangmesteren. Af David. En Salme.

2 He lifted me up from the pit of despair, out of the miry clay; He set my feet upon a rock, and made my footsteps firm.

Jeg biede trolig paa HERREN, han bøjed sig til mig og hørte mit Skrig.

3 He put a new song in my mouth, a hymn of praise to our God. Many will see and fear and put their trust in the LORD.

Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod paa en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

4 Blessed is the man who has made the LORD his trust, who has not turned to the proud, nor to those who lapse into falsehood.

en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole paa HERREN.

5 Many, O LORD my God, are the wonders You have done, and the plans You have for us— none can compare to You— if I proclaim and declare them, they are more than I can count.

Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

6 Sacrifice and offering You did not desire, but my ears You have opened. Burnt offerings and sin offerings You did not require.

Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

7 Then I said, “Here I am, I have come— it is written about me in the scroll:

Til Slagt— og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig aabne Ører, Brænd— og Syndoffer kræver du ikke.

8 I delight to do Your will, O my God; Your law is within my heart.”

Da sagde jeg: »Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

9 I proclaim righteousness in the great assembly; behold, I do not seal my lips, as You, O LORD, do know.

at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre.«

10 I have not covered up Your righteousness in my heart; I have declared Your faithfulness and salvation; I have not concealed Your loving devotion and faithfulness from the great assembly.

I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

11 O LORD, do not withhold Your mercy from me; Your loving devotion and faithfulness will always guard me.

Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Naade og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

12 For evils without number surround me; my sins have overtaken me, so that I cannot see. They are more than the hairs of my head, and my heart has failed within me.

Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Naade og Sandhed skal altid være mit Værn.

13 Be pleased, O LORD, to deliver me; hurry, O LORD, to help me.

Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, saa jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Haar, og Modet har svigtet.

14 May those who seek my life be ashamed and confounded; may those who wish me harm be repelled and humiliated.

Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.

15 May those who say to me, “Aha, aha!” be appalled at their own shame.

Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

16 May all who seek You rejoice and be glad in You; may those who love Your salvation always say, “The LORD be magnified!”

Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: »Ha, ha!« til mig!

17 But I am poor and needy; may the Lord think of me. You are my helper and deliverer; O my God, do not delay.

Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »HERREN er stor!« Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke paa mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!