Psalms 141

1 A Psalm of David. I call upon You, O LORD; come quickly to me. Hear my voice when I call to You.

(En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

2 May my prayer be set before You like incense, my uplifted hands like the evening offering.

som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

3 Set a guard, O LORD, over my mouth; keep watch at the door of my lips.

HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

4 Do not let my heart be drawn to any evil thing or take part in works of wickedness with men who do iniquity; let me not feast on their delicacies.

Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

5 Let the righteous man strike me; let his rebuke be an act of loving devotion. It is oil for my head; let me not refuse it. For my prayer is ever against the deeds of the wicked.

Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

6 When their rulers are thrown down from the cliffs, the people will listen to my words, for they are pleasant.

Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

7 As when one plows and breaks up the soil, so our bones have been scattered at the mouth of Sheol. (Sheol h7585)

Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)

8 But my eyes are fixed on You, O GOD the Lord. In You I seek refuge; do not leave my soul defenseless.

Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

9 Keep me from the snares they have laid for me, and from the lures of evildoers.

Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;

10 Let the wicked fall into their own nets, while I pass by in safety.

lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.