< Psalms 14 >

1 For the choirmaster. Of David. The fool says in his heart, “There is no God.” They are corrupt; their acts are vile. There is no one who does good.
Til Sangmesteren; af David. En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig, vederstyggelig er deres Gerning; der er ingen, som gør godt.
2 The LORD looks down from heaven upon the sons of men to see if any understand, if any seek God.
Herren saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var nogen forstandig, nogen, som søgte Gud.
3 All have turned away, they have together become corrupt; there is no one who does good, not even one.
De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.
4 Will the workers of iniquity never learn? They devour my people like bread; they refuse to call upon the LORD.
Have de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa Herren.
5 There they are, overwhelmed with dread, for God is in the company of the righteous.
Den Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt.
6 You sinners frustrate the plans of the oppressed, yet the LORD is their shelter.
Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt.
7 Oh, that the salvation of Israel would come from Zion! When the LORD restores His captive people, let Jacob rejoice, let Israel be glad!
Gid der fra Zion kom Frelse for Israel! Naar Herren tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.

< Psalms 14 >