Psalms 139
1 For the choirmaster. A Psalm of David. O LORD, You have searched me and known me.
Herre! du har ransaget mig og kender mig.
2 You know when I sit and when I rise; You understand my thoughts from afar.
Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
3 You search out my path and my lying down; You are aware of all my ways.
Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
4 Even before a word is on my tongue, You know all about it, O LORD.
Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
5 You hem me in behind and before; You have laid Your hand upon me.
Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
6 Such knowledge is too wonderful for me, too lofty for me to attain.
Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
7 Where can I go to escape Your Spirit? Where can I flee from Your presence?
Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
8 If I ascend to the heavens, You are there; if I make my bed in Sheol, You are there. (Sheol h7585)
Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
9 If I rise on the wings of the dawn, if I settle by the farthest sea,
Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
10 even there Your hand will guide me; Your right hand will hold me fast.
saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
11 If I say, “Surely the darkness will hide me, and the light become night around me”—
Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
12 even the darkness is not dark to You, but the night shines like the day, for darkness is as light to You.
Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 For You formed my inmost being; You knit me together in my mother’s womb.
Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
14 I praise You, for I am fearfully and wonderfully made. Marvelous are Your works, and I know this very well.
Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
15 My frame was not hidden from You when I was made in secret, when I was woven together in the depths of the earth.
Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
16 Your eyes saw my unformed body; all my days were written in Your book and ordained for me before one of them came to be.
Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
17 How precious to me are Your thoughts, O God, how vast is their sum!
Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
18 If I were to count them, they would outnumber the grains of sand; and when I awake, I am still with You.
Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
19 O God, that You would slay the wicked— away from me, you bloodthirsty men—
Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
20 who speak of You deceitfully; Your enemies take Your name in vain.
Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
21 Do I not hate those who hate You, O LORD, and detest those who rise against You?
Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
22 I hate them with perfect hatred; I count them as my enemies.
Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
23 Search me, O God, and know my heart; test me and know my concerns.
Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
24 See if there is any offensive way in me; lead me in the way everlasting.
Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
