Psalms 127

1 A song of ascents. Of Solomon. Unless the LORD builds the house, its builders labor in vain; unless the LORD protects the city, its watchmen stand guard in vain.

Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

2 In vain you rise early and stay up late, toiling for bread to eat— for He gives sleep to His beloved.

Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

3 Children are indeed a heritage from the LORD, and the fruit of the womb is His reward.

Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

4 Like arrows in the hand of a warrior, so are children born in one’s youth.

Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

5 Blessed is the man whose quiver is full of them. He will not be put to shame when he confronts the enemies at the gate.

Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.