< Psalms 108 >
1 A song. A Psalm of David. My heart is steadfast, O God; I will sing and make music with all my being.
En Sang, en Psalme af David.
2 Awake, O harp and lyre! I will awaken the dawn.
Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.
3 I will praise You, O LORD, among the nations; I will sing Your praises among the peoples.
Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
4 For Your loving devotion extends beyond the heavens, and Your faithfulness reaches to the clouds.
Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
5 Be exalted, O God, above the heavens; may Your glory cover all the earth.
Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.
6 Respond and save us with Your right hand, that Your beloved may be delivered.
Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!
7 God has spoken from His sanctuary: “I will triumph! I will parcel out Shechem and apportion the Valley of Succoth.
Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!
8 Gilead is Mine, and Manasseh is Mine; Ephraim is My helmet, Judah is My scepter.
Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
9 Moab is My washbasin; upon Edom I toss My sandal; over Philistia I shout in triumph.”
Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
10 Who will bring me to the fortified city? Who will lead me to Edom?
Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
11 Have You not rejected us, O God? Will You no longer march out, O God, with our armies?
Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?
12 Give us aid against the enemy, for the help of man is worthless.
Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?
13 With God we will perform with valor, and He will trample our enemies.
Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.