< Psalms 102 >

1 A prayer of one who is afflicted, when he grows faint and pours out his lament before the LORD. Hear my prayer, O LORD; let my cry for help come before You.
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Do not hide Your face from me in my day of distress. Incline Your ear to me; answer me quickly when I call.
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 For my days vanish like smoke, and my bones burn like glowing embers.
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 My heart is afflicted, and withered like grass; I even forget to eat my bread.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 Through my loud groaning my flesh clings to my bones.
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 I am like a desert owl, like an owl among the ruins.
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 I lie awake; I am like a lone bird on a housetop.
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 All day long my enemies taunt me; they ridicule me and curse me.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 For I have eaten ashes like bread and mixed my drink with tears
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 because of Your indignation and wrath, for You have picked me up and cast me aside.
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 My days are like lengthening shadows, and I wither away like grass.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 But You, O LORD, sit enthroned forever; Your renown endures to all generations.
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 You will rise up and have compassion on Zion, for it is time to show her favor— the appointed time has come.
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 For Your servants delight in her stones and take pity on her dust.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 So the nations will fear the name of the LORD, and all the kings of the earth will fear Your glory.
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 For the LORD will rebuild Zion; He has appeared in His glory.
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 He will turn toward the prayer of the destitute; He will not despise their prayer.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 Let this be written for the generation to come, so that a people not yet created may praise the LORD.
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 For He looked down from the heights of His sanctuary; the LORD gazed out from heaven to earth
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 to hear a prisoner’s groaning, to release those condemned to death,
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 that they may proclaim the name of the LORD in Zion and praise Him in Jerusalem,
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 when peoples and kingdoms assemble to serve the LORD.
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 He has broken my strength on the way; He has cut short my days.
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 I say: “O my God, do not take me in the midst of my days! Your years go on through all generations.
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 In the beginning You laid the foundations of the earth, and the heavens are the work of Your hands.
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 They will perish, but You remain; they will all wear out like a garment. Like clothing You will change them, and they will be passed on.
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 But You remain the same, and Your years will never end.
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 The children of Your servants will dwell securely, and their descendants will be established before You.”
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.

< Psalms 102 >