Proverbs 1
1 These are the proverbs of Solomon son of David, king of Israel,
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
2 for gaining wisdom and discipline, for comprehending words of insight,
for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
3 and for receiving instruction in wise living and in righteousness, justice, and equity.
for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
4 To impart prudence to the simple and knowledge and discretion to the young,
for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
5 let the wise listen and gain instruction, and the discerning acquire wise counsel
Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 by understanding the proverbs and parables, the sayings and riddles of the wise.
for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 The fear of the LORD is the beginning of knowledge, but fools despise wisdom and discipline.
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
8 Listen, my son, to your father’s instruction, and do not forsake the teaching of your mother.
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
9 For they are a garland of grace on your head and a pendant around your neck.
thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 My son, if sinners entice you, do not yield to them.
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 If they say, “Come along, let us lie in wait for blood, let us ambush the innocent without cause,
Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
12 let us swallow them alive like Sheol, and whole like those descending into the Pit. (Sheol h7585)
vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
13 We will find all manner of precious goods; we will fill our houses with plunder.
vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
14 Throw in your lot with us; let us all share one purse”—
du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
15 my son, do not walk the road with them or set foot upon their path.
Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
16 For their feet run to evil, and they are swift to shed blood.
thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17 How futile it is to spread the net where any bird can see it!
thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 But they lie in wait for their own blood; they ambush their own lives.
og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
19 Such is the fate of all who are greedy, whose unjust gain takes the lives of its possessors.
Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20 Wisdom calls out in the street, she lifts her voice in the square;
Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 in the main concourse she cries aloud, at the city gates she makes her speech:
paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 “How long, O simple ones, will you love your simple ways? How long will scoffers delight in their scorn and fools hate knowledge?
Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
23 If you had repented at my rebuke, then surely I would have poured out my spirit on you; I would have made my words known to you.
Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
24 Because you refused my call, and no one took my outstretched hand,
Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25 because you neglected all my counsel, and wanted none of my correction,
og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
26 in turn I will mock your calamity; I will sneer when terror strikes you,
Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 when your dread comes like a storm, and your destruction like a whirlwind, when distress and anguish overwhelm you.
naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 Then they will call on me, but I will not answer; they will earnestly seek me, but will not find me.
Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29 For they hated knowledge and chose not to fear the LORD.
Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 They accepted none of my counsel; they despised all my reproof.
fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31 So they will eat the fruit of their own way, and be filled with their own devices.
Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
32 For the waywardness of the simple will slay them, and the complacency of fools will destroy them.
Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 But whoever listens to me will dwell in safety, secure from the fear of evil.”
Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
