< Lamentations 5 >

1 Remember, O LORD, what has happened to us. Look and see our disgrace!
HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
2 Our inheritance has been turned over to strangers, our houses to foreigners.
Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
3 We have become fatherless orphans; our mothers are widows.
Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
4 We must buy the water we drink; our wood comes at a price.
Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
5 We are closely pursued; we are weary and find no rest.
Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
6 We submitted to Egypt and Assyria to get enough bread.
Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
7 Our fathers sinned and are no more, but we bear their punishment.
Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
8 Slaves rule over us; there is no one to deliver us from their hands.
Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
9 We get our bread at the risk of our lives because of the sword in the wilderness.
Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
10 Our skin is as hot as an oven with fever from our hunger.
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
11 Women have been ravished in Zion, virgins in the cities of Judah.
De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
12 Princes have been hung up by their hands; elders receive no respect.
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
13 Young men toil at millstones; boys stagger under loads of wood.
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
14 The elders have left the city gate; the young men have stopped their music.
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
15 Joy has left our hearts; our dancing has turned to mourning.
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
16 The crown has fallen from our head. Woe to us, for we have sinned!
Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
17 Because of this, our hearts are faint; because of these, our eyes grow dim—
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
18 because of Mount Zion, which lies desolate, patrolled by foxes.
For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
19 You, O LORD, reign forever; Your throne endures from generation to generation.
Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
20 Why have You forgotten us forever? Why have You forsaken us for so long?
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
21 Restore us to Yourself, O LORD, so we may return; renew our days as of old,
Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
22 unless You have utterly rejected us and remain angry with us beyond measure.
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?

< Lamentations 5 >