Lamentations 3
1 I am the man who has seen affliction under the rod of God’s wrath.
Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
2 He has driven me away and made me walk in darkness instead of light.
Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
3 Indeed, He keeps turning His hand against me all day long.
Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
4 He has worn away my flesh and skin; He has shattered my bones.
Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
5 He has besieged me and surrounded me with bitterness and hardship.
Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
6 He has made me dwell in darkness like those dead for ages.
Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
7 He has walled me in so I cannot escape; He has weighed me down with chains.
Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
8 Even when I cry out and plead for help, He shuts out my prayer.
Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
9 He has barred my ways with cut stones; He has made my paths crooked.
Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
10 He is a bear lying in wait, a lion hiding in ambush.
Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
11 He forced me off my path and tore me to pieces; He left me without help.
Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
12 He bent His bow and set me as the target for His arrow.
Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
13 He pierced my kidneys with His arrows.
Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
14 I am a laughingstock to all my people; they mock me in song all day long.
Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
15 He has filled me with bitterness; He has intoxicated me with wormwood.
Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
16 He has ground my teeth with gravel and trampled me in the dust.
og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
17 My soul has been deprived of peace; I have forgotten what prosperity is.
Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
18 So I say, “My strength has perished, along with my hope from the LORD.”
Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
19 Remember my affliction and wandering, the wormwood and the gall.
Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
20 Surely my soul remembers and is humbled within me.
Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
21 Yet I call this to mind, and therefore I have hope:
Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
22 Because of the loving devotion of the LORD we are not consumed, for His mercies never fail.
Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
23 They are new every morning; great is Your faithfulness!
Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
24 “The LORD is my portion,” says my soul, “therefore I will hope in Him.”
Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
25 The LORD is good to those who wait for Him, to the soul who seeks Him.
Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
26 It is good to wait quietly for the salvation of the LORD.
Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
27 It is good for a man to bear the yoke while he is still young.
Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 Let him sit alone in silence, for God has disciplined him.
Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
29 Let him bury his face in the dust— perhaps there is still hope.
Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
30 Let him offer his cheek to the one who would strike him; let him be filled with reproach.
Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
31 For the Lord will not cast us off forever.
Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
32 Even if He causes grief, He will show compassion according to His abundant loving devotion.
Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
33 For He does not willingly afflict or grieve the sons of men.
Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
34 To crush underfoot all the prisoners of the land,
For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
35 to deny a man justice before the Most High,
for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
36 to subvert a man in his lawsuit— of these the Lord does not approve.
for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
37 Who has spoken and it came to pass, unless the Lord has ordained it?
Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
38 Do not both adversity and good come from the mouth of the Most High?
Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
39 Why should any mortal man complain, in view of his sins?
Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
40 Let us examine and test our ways, and turn back to the LORD.
Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
41 Let us lift up our hearts and hands to God in heaven:
Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
42 “We have sinned and rebelled; You have not forgiven.”
Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
43 You have covered Yourself in anger and pursued us; You have killed without pity.
Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
44 You have covered Yourself with a cloud that no prayer can pass through.
Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
45 You have made us scum and refuse among the nations.
Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
46 All our enemies open their mouths against us.
Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
47 Panic and pitfall have come upon us— devastation and destruction.
Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
48 Streams of tears flow from my eyes over the destruction of the daughter of my people.
Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
49 My eyes overflow unceasingly, without relief,
Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
50 until the LORD looks down from heaven and sees.
indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
51 My eyes bring grief to my soul because of all the daughters of my city.
Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
52 Without cause my enemies hunted me like a bird.
Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
53 They dropped me alive into a pit and cast stones upon me.
De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
54 The waters flowed over my head, and I thought I was going to die.
Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
55 I called on Your name, O LORD, out of the depths of the Pit.
Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
56 You heard my plea: “Do not ignore my cry for relief.”
Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
57 You drew near when I called on You; You said, “Do not be afraid.”
Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
58 You defend my cause, O Lord; You redeem my life.
Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
59 You have seen, O LORD, the wrong done to me; vindicate my cause!
Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
60 You have seen all their malice, all their plots against me.
Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
61 O LORD, You have heard their insults, all their plots against me—
Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
62 the slander and murmuring of my assailants against me all day long.
mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
63 When they sit and when they rise, see how they mock me in song.
Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
64 You will pay them back what they deserve, O LORD, according to the work of their hands.
Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
65 Put a veil of anguish over their hearts; may Your curse be upon them!
Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
66 You will pursue them in anger and exterminate them from under Your heavens, O LORD.
Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
