< Job 9 >

1 Then Job answered:
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 “Yes, I know that it is so, but how can a mortal be righteous before God?
Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 If one wished to contend with God, he could not answer Him one time out of a thousand.
Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
4 God is wise in heart and mighty in strength. Who has resisted Him and prospered?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 He moves mountains without their knowledge and overturns them in His anger.
Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 He shakes the earth from its place, so that its foundations tremble.
ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
7 He commands the sun not to shine; He seals off the stars.
han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 He alone stretches out the heavens and treads on the waves of the sea.
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 He is the Maker of the Bear and Orion, of the Pleiades and the constellations of the south.
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 He does great things beyond searching out, and wonders without number.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 Were He to pass by me, I would not see Him; were He to move, I would not recognize Him.
Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 If He takes away, who can stop Him? Who dares to ask Him, ‘What are You doing?’
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
13 God does not restrain His anger; the helpers of Rahab cower beneath Him.
Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 How then can I answer Him or choose my arguments against Him?
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 For even if I were right, I could not answer. I could only beg my Judge for mercy.
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
16 If I summoned Him and He answered me, I do not believe He would listen to my voice.
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 For He would crush me with a tempest and multiply my wounds without cause.
han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
18 He does not let me catch my breath, but overwhelms me with bitterness.
ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
19 If it is a matter of strength, He is indeed mighty! If it is a matter of justice, who can summon Him?
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 Even if I were righteous, my mouth would condemn me; if I were blameless, it would declare me guilty.
Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 Though I am blameless, I have no concern for myself; I despise my own life.
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 It is all the same, and so I say, ‘He destroys both the blameless and the wicked.’
Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 When the scourge brings sudden death, He mocks the despair of the innocent.
Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
24 The earth is given into the hand of the wicked; He blindfolds its judges. If it is not He, then who is it?
Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 My days are swifter than a runner; they flee without seeing good.
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
26 They sweep by like boats of papyrus, like an eagle swooping down on its prey.
gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
27 If I were to say, ‘I will forget my complaint and change my expression and smile,’
Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
28 I would still dread all my sufferings; I know that You will not acquit me.
maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 Since I am already found guilty, why should I labor in vain?
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 If I should wash myself with snow and cleanse my hands with lye,
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 then You would plunge me into the pit, and even my own clothes would despise me.
du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
32 For He is not a man like me, that I can answer Him, that we can take each other to court.
Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
33 Nor is there a mediator between us, to lay his hand upon us both.
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
34 Let Him remove His rod from me, so that His terror will no longer frighten me.
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 Then I would speak without fear of Him. But as it is, I am on my own.
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!

< Job 9 >