< Job 9 >

1 Then Job answered:
Men Job svarede og sagde:
2 “Yes, I know that it is so, but how can a mortal be righteous before God?
Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
3 If one wished to contend with God, he could not answer Him one time out of a thousand.
Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
4 God is wise in heart and mighty in strength. Who has resisted Him and prospered?
Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
5 He moves mountains without their knowledge and overturns them in His anger.
han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
6 He shakes the earth from its place, so that its foundations tremble.
han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
7 He commands the sun not to shine; He seals off the stars.
han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
8 He alone stretches out the heavens and treads on the waves of the sea.
han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
9 He is the Maker of the Bear and Orion, of the Pleiades and the constellations of the south.
han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
10 He does great things beyond searching out, and wonders without number.
han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
11 Were He to pass by me, I would not see Him; were He to move, I would not recognize Him.
Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
12 If He takes away, who can stop Him? Who dares to ask Him, ‘What are You doing?’
Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
13 God does not restrain His anger; the helpers of Rahab cower beneath Him.
Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
14 How then can I answer Him or choose my arguments against Him?
Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
15 For even if I were right, I could not answer. I could only beg my Judge for mercy.
Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
16 If I summoned Him and He answered me, I do not believe He would listen to my voice.
Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
17 For He would crush me with a tempest and multiply my wounds without cause.
Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
18 He does not let me catch my breath, but overwhelms me with bitterness.
Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
19 If it is a matter of strength, He is indeed mighty! If it is a matter of justice, who can summon Him?
Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟
20 Even if I were righteous, my mouth would condemn me; if I were blameless, it would declare me guilty.
Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
21 Though I am blameless, I have no concern for myself; I despise my own life.
Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
22 It is all the same, and so I say, ‘He destroys both the blameless and the wicked.’
Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
23 When the scourge brings sudden death, He mocks the despair of the innocent.
Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
24 The earth is given into the hand of the wicked; He blindfolds its judges. If it is not He, then who is it?
Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
25 My days are swifter than a runner; they flee without seeing good.
Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
26 They sweep by like boats of papyrus, like an eagle swooping down on its prey.
De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
27 If I were to say, ‘I will forget my complaint and change my expression and smile,’
Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
28 I would still dread all my sufferings; I know that You will not acquit me.
da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
29 Since I am already found guilty, why should I labor in vain?
Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
30 If I should wash myself with snow and cleanse my hands with lye,
Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
31 then You would plunge me into the pit, and even my own clothes would despise me.
da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
32 For He is not a man like me, that I can answer Him, that we can take each other to court.
Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
33 Nor is there a mediator between us, to lay his hand upon us both.
Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
34 Let Him remove His rod from me, so that His terror will no longer frighten me.
Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
35 Then I would speak without fear of Him. But as it is, I am on my own.
Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.

< Job 9 >