< Job 6 >

1 Then Job replied:
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 “If only my grief could be weighed and placed with my calamity on the scales.
Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3 For then it would outweigh the sand of the seas— no wonder my words have been rash.
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4 For the arrows of the Almighty have pierced me; my spirit drinks in their poison; the terrors of God are arrayed against me.
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
5 Does a wild donkey bray over fresh grass, or an ox low over its fodder?
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
6 Is tasteless food eaten without salt, or is there flavor in the white of an egg?
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
7 My soul refuses to touch them; they are loathsome food to me.
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
8 If only my request were granted and God would fulfill my hope:
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
9 that God would be willing to crush me, to unleash His hand and cut me off!
vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
10 It still brings me comfort, and joy through unrelenting pain, that I have not denied the words of the Holy One.
saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
11 What strength do I have, that I should still hope? What is my future, that I should be patient?
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
12 Is my strength like that of stone, or my flesh made of bronze?
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13 Is there any help within me now that success is driven from me?
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
14 A despairing man should have the kindness of his friend, even if he forsakes the fear of the Almighty.
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
15 But my brothers are as faithless as wadis, as seasonal streams that overflow,
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
16 darkened because of the ice and the inflow of melting snow,
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17 but ceasing in the dry season and vanishing from their channels in the heat.
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
18 Caravans turn aside from their routes; they go into the wasteland and perish.
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
19 The caravans of Tema look for water; the travelers of Sheba hope to find it.
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
20 They are confounded because they had hoped; their arrival brings disappointment.
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21 For now you are of no help; you see terror, and you are afraid.
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
22 Have I ever said, ‘Give me something; offer me a bribe from your wealth;
Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
23 deliver me from the hand of the enemy; redeem me from the grasp of the ruthless’?
red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
24 Teach me, and I will be silent. Help me understand how I have erred.
Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25 How painful are honest words! But what does your argument prove?
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
26 Do you intend to correct my words, and treat as wind my cry of despair?
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
27 You would even cast lots for an orphan and barter away your friend.
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
28 But now, please look at me. Would I lie to your face?
Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29 Reconsider; do not be unjust. Reconsider, for my righteousness is at stake.
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
30 Is there iniquity on my tongue? Can my mouth not discern malice?
Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?

< Job 6 >