Job 31
1 “I have made a covenant with my eyes. How then could I gaze with desire at a virgin?
Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?
2 For what is the allotment of God from above, or the heritage from the Almighty on high?
Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?
3 Does not disaster come to the unjust and calamity to the workers of iniquity?
Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?
4 Does He not see my ways and count my every step?
Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 If I have walked in falsehood or my foot has rushed to deceit,
Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,
6 let God weigh me with honest scales, that He may know my integrity.
— han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —
7 If my steps have turned from the path, if my heart has followed my eyes, or if impurity has stuck to my hands,
dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:
8 then may another eat what I have sown, and may my crops be uprooted.
Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.
9 If my heart has been enticed by my neighbor’s wife, or I have lurked at his door,
Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
10 then may my own wife grind grain for another, and may other men sleep with her.
Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
11 For that would be a heinous crime, an iniquity to be judged.
Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
12 For it is a fire that burns down to Abaddon; it would root out my entire harvest.
thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
13 If I have rejected the cause of my manservant or maidservant when they made a complaint against me,
Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
14 what will I do when God rises to judge? How will I answer when called to account?
— og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?
15 Did not He who made me in the womb also make them? Did not the same One form us in the womb?
har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —
16 If I have denied the desires of the poor or allowed the widow’s eyes to fail,
dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 if I have eaten my morsel alone, not sharing it with the fatherless—
og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;
18 though from my youth I reared him as would a father, and from my mother’s womb I guided the widow—
— tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —
19 if I have seen one perish for lack of clothing, or a needy man without a cloak,
dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;
20 if his heart has not blessed me for warming him with the fleece of my sheep,
dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;
21 if I have lifted up my hand against the fatherless because I saw that I had support in the gate,
dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:
22 then may my arm fall from my shoulder and be torn from its socket.
Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
23 For calamity from God terrifies me, and His splendor I cannot overpower.
Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
24 If I have put my trust in gold or called pure gold my security,
Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
25 if I have rejoiced in my great wealth because my hand had gained so much,
dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
26 if I have beheld the sun in its radiance or the moon moving in splendor,
dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
27 so that my heart was secretly enticed and my hand threw a kiss from my mouth,
og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:
28 this would also be an iniquity to be judged, for I would have denied God on high.
— Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!
29 If I have rejoiced in my enemy’s ruin, or exulted when evil befell him—
dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;
30 I have not allowed my mouth to sin by asking for his life with a curse—
— men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —
31 if the men of my house have not said, ‘Who is there who has not had his fill?’—
dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?
32 but no stranger had to lodge on the street, for my door has been open to the traveler—
— den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —
33 if I have covered my transgressions like Adam by hiding my guilt in my heart,
dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,
34 because I greatly feared the crowds and the contempt of the clans terrified me, so that I kept silent and would not go outside—
fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —
35 (Oh, that I had one to hear me! Here is my signature. Let the Almighty answer me; let my accuser compose an indictment.
Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;
36 Surely I would carry it on my shoulder and wear it like a crown.
sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!
37 I would give account of all my steps; I would approach Him like a prince.)—
Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.
38 if my land cries out against me and its furrows weep together,
Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;
39 if I have devoured its produce without payment or broken the spirit of its tenants,
dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:
40 then let briers grow instead of wheat and stinkweed instead of barley.” Thus conclude the words of Job.
Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.
