Job 16
1 Then Job answered:
Da svarede Job og sagde:
2 “I have heard many things like these; miserable comforters are you all.
Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
3 Is there no end to your long-winded speeches? What provokes you to continue testifying?
Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
4 I could also speak like you if you were in my place; I could heap up words against you and shake my head at you.
Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
5 But I would encourage you with my mouth, and the consolation of my lips would bring relief.
Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
6 Even if I speak, my pain is not relieved, and if I hold back, how will it go away?
Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
7 Surely He has now exhausted me; You have devastated all my family.
Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
8 You have bound me, and it has become a witness; my frailty rises up and testifies against me.
Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
9 His anger has torn me and opposed me; He gnashes His teeth at me. My adversary pierces me with His eyes.
Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
10 They open their mouths against me and strike my cheeks with contempt; they join together against me.
De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
11 God has delivered me to unjust men; He has thrown me to the clutches of the wicked.
Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
12 I was at ease, but He shattered me; He seized me by the neck and crushed me. He has set me up as His target;
Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
13 His archers surround me. He pierces my kidneys without mercy and spills my gall on the ground.
Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
14 He breaks me with wound upon wound; He rushes me like a mighty warrior.
Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
15 I have sewn sackcloth over my skin; I have buried my horn in the dust.
Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
16 My face is red with weeping, and deep shadows ring my eyes;
Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
17 yet my hands are free of violence and my prayer is pure.
skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
18 O earth, do not cover my blood; may my cry for help never be laid to rest.
O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
19 Even now my witness is in heaven, and my advocate is on high.
Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
20 My friends are my scoffers as my eyes pour out tears to God.
Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
21 Oh, that a man might plead with God as he pleads with his neighbor!
at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
22 For when only a few years are past I will go the way of no return.
Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
