< Job 13 >
1 “Indeed, my eyes have seen all this; my ears have heard and understood.
Se, alt sammen har mitt øie sett, mitt øre hørt og merket sig.
2 What you know, I also know; I am not inferior to you.
Det I vet, vet også jeg; jeg står ikke tilbake for eder.
3 Yet I desire to speak to the Almighty and argue my case before God.
Men jeg vil tale til den Allmektige, og jeg har lyst til å rettferdiggjøre mig for Gud.
4 You, however, smear with lies; you are all worthless physicians.
Men I spinner løgn sammen, I er alle dårlige læger.
5 If only you would remain silent; for that would be your wisdom!
Gid I vilde tie stille! Det skulde bli regnet eder til visdom.
6 Hear now my argument, and listen to the plea of my lips.
Hør nu på min tilrettevisning og merk på refselsene fra mine leber!
7 Will you speak wickedly on God’s behalf or speak deceitfully for Him?
Vil I tale urett til forsvar for Gud, og vil I til hans forsvar tale svik?
8 Would you show Him partiality or argue in His defense?
Vil I ta hans parti, eller vil I være sakførere for Gud?
9 Would it be well when He examined you? Could you deceive Him like a man?
Vil det gå eder godt når han ransaker eder, eller vil I narre ham, som en narrer et menneske?
10 Surely He would rebuke you if you secretly showed partiality.
Han vil tukte eder, om I i lønndom tar parti for ham.
11 Would His majesty not terrify you? Would the dread of Him not fall upon you?
Vil ikke hans høihet forferde eder, og redselen for ham falle over eder?
12 Your maxims are proverbs of ashes; your defenses are defenses of clay.
Eders tankesprog er askesprog; eders skanser blir til skanser av ler.
13 Be silent, and I will speak. Then let come to me what may.
Ti, la mig være, så jeg kan tale, så får det komme over mig hvad det vil!
14 Why do I put myself at risk and take my life in my own hands?
Hvorfor skulde jeg bære mitt kjøtt mellem mine tenner? Jeg vil legge mitt liv i min hånd.
15 Though He slay me, I will hope in Him. I will still defend my ways to His face.
Se, han vil drepe mig - jeg venter på ham; jeg vil bare rettferdiggjøre mine veier for hans åsyn.
16 Moreover, this will be my salvation, for no godless man can appear before Him.
Også det skal bli mig til frelse; for ingen gudløs kommer for hans åsyn.
17 Listen carefully to my words; let my declaration ring in your ears.
Hør da nøie på mitt ord og la min forklaring trenge inn i eders ører!
18 Behold, now that I have prepared my case, I know that I will be vindicated.
Se, jeg har saken i orden; jeg vet jeg skal få rett.
19 Can anyone indict me? If so, I will be silent and die.
Hvem er den som vil gå i rette med mig? Ja, da vil jeg tie og opgi ånden.
20 Only grant these two things to me, so that I need not hide from You:
Bare to ting må du ikke gjøre mot mig, da skal jeg ikke skjule mig for ditt åsyn:
21 Withdraw Your hand from me, and do not let Your terror frighten me.
Ta din hånd bort fra mig, og la ikke dine redsler forferde mig!
22 Then call me, and I will answer, or let me speak, and You can reply.
Så kall da, og jeg skal svare; eller la mig tale, og svar du mig!
23 How many are my iniquities and sins? Reveal to me my transgression and sin.
Hvor mange misgjerninger og synder har jeg? La mig få vite min brøde og min synd!
24 Why do You hide Your face and consider me as Your enemy?
Hvorfor skjuler du ditt åsyn og holder mig for din fiende?
25 Would You frighten a windblown leaf? Would You chase after dry chaff?
Vil du skremme et bortblåst blad og forfølge det tørre strå? -
26 For You record bitter accusations against me and bequeath to me the iniquities of my youth.
siden du idømmer mig så hårde lidelser og lar mig arve min ungdoms misgjerninger
27 You put my feet in the stocks and stand watch over all my paths; You set a limit for the soles of my feet.
og setter mine føtter i stokken og vokter på alle mine veier og drar en ring om mine fotsåler,
28 So man wastes away like something rotten, like a moth-eaten garment.
og dette gjør du mot en som tæres bort som makk-ett tre, som et klædebon møllet har ett.