< Job 13 >

1 “Indeed, my eyes have seen all this; my ears have heard and understood.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 What you know, I also know; I am not inferior to you.
hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 Yet I desire to speak to the Almighty and argue my case before God.
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
4 You, however, smear with lies; you are all worthless physicians.
mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 If only you would remain silent; for that would be your wisdom!
Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
6 Hear now my argument, and listen to the plea of my lips.
Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
7 Will you speak wickedly on God’s behalf or speak deceitfully for Him?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Would you show Him partiality or argue in His defense?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Would it be well when He examined you? Could you deceive Him like a man?
Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 Surely He would rebuke you if you secretly showed partiality.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 Would His majesty not terrify you? Would the dread of Him not fall upon you?
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
12 Your maxims are proverbs of ashes; your defenses are defenses of clay.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 Be silent, and I will speak. Then let come to me what may.
Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Why do I put myself at risk and take my life in my own hands?
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
15 Though He slay me, I will hope in Him. I will still defend my ways to His face.
se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 Moreover, this will be my salvation, for no godless man can appear before Him.
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Listen carefully to my words; let my declaration ring in your ears.
Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Behold, now that I have prepared my case, I know that I will be vindicated.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 Can anyone indict me? If so, I will be silent and die.
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
20 Only grant these two things to me, so that I need not hide from You:
Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 Withdraw Your hand from me, and do not let Your terror frighten me.
Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Then call me, and I will answer, or let me speak, and You can reply.
Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 How many are my iniquities and sins? Reveal to me my transgression and sin.
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Why do You hide Your face and consider me as Your enemy?
Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
25 Would You frighten a windblown leaf? Would You chase after dry chaff?
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
26 For You record bitter accusations against me and bequeath to me the iniquities of my youth.
at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 You put my feet in the stocks and stand watch over all my paths; You set a limit for the soles of my feet.
lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
28 So man wastes away like something rotten, like a moth-eaten garment.
Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,

< Job 13 >