Job 13
1 “Indeed, my eyes have seen all this; my ears have heard and understood.
Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
2 What you know, I also know; I am not inferior to you.
Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
3 Yet I desire to speak to the Almighty and argue my case before God.
Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
4 You, however, smear with lies; you are all worthless physicians.
Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
5 If only you would remain silent; for that would be your wisdom!
Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
6 Hear now my argument, and listen to the plea of my lips.
Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
7 Will you speak wickedly on God’s behalf or speak deceitfully for Him?
Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
8 Would you show Him partiality or argue in His defense?
Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
9 Would it be well when He examined you? Could you deceive Him like a man?
Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
10 Surely He would rebuke you if you secretly showed partiality.
Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
11 Would His majesty not terrify you? Would the dread of Him not fall upon you?
Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
12 Your maxims are proverbs of ashes; your defenses are defenses of clay.
Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
13 Be silent, and I will speak. Then let come to me what may.
Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Why do I put myself at risk and take my life in my own hands?
Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
15 Though He slay me, I will hope in Him. I will still defend my ways to His face.
Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
16 Moreover, this will be my salvation, for no godless man can appear before Him.
Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
17 Listen carefully to my words; let my declaration ring in your ears.
Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
18 Behold, now that I have prepared my case, I know that I will be vindicated.
Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
19 Can anyone indict me? If so, I will be silent and die.
Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
20 Only grant these two things to me, so that I need not hide from You:
Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
21 Withdraw Your hand from me, and do not let Your terror frighten me.
Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
22 Then call me, and I will answer, or let me speak, and You can reply.
Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
23 How many are my iniquities and sins? Reveal to me my transgression and sin.
Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
24 Why do You hide Your face and consider me as Your enemy?
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
25 Would You frighten a windblown leaf? Would You chase after dry chaff?
Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
26 For You record bitter accusations against me and bequeath to me the iniquities of my youth.
Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
27 You put my feet in the stocks and stand watch over all my paths; You set a limit for the soles of my feet.
Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
28 So man wastes away like something rotten, like a moth-eaten garment.
skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
