< Luke 23 >
1 And the whole number of them arose, and led him away to Pilate.
Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
2 And they began to accuse him, saying: We found this man turning the people away, and forbidding to give tribute to Cæsar, saying that he himself is Christ, a king.
Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.”
3 And Pilate asked him, saying: Are you the king of the Jews? He answered and said to him: You say it.
Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?” Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.”
4 Pilate said to the chief priests and to the multitudes: I find no fault in this man.
Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.”
5 But they became the more urgent, and said: He excites the people, teaching throughout the whole of Judea, beginning from Galilee to this place.
Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.”
6 When Pilate heard of Galilee, he asked if the man was a Galilean.
Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
7 And when he learned that he belonged to the dominion of Herod, he sent him to Herod, who was at that time in Jerusalem.
Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
8 When Herod saw Jesus, he rejoiced greatly; for he had, for a long time, desired to see him, because he had heard many things of him; and he hoped to see some sign done by him.
Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
9 And he questioned him concerning many things; but he made him no answer.
Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
10 And the chief priests and the scribes stood by, and vehemently accused him.
Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
11 But Herod and his guards treated him with contempt; and having mocked him, and put on him a gaudy robe, he sent him back to Pilate.
Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
12 And on the same day, Pilate and Herod became friends to each other; for, before this, they had been at enmity the one toward the other.
Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
13 And Pilate called together the chief priests and the rulers and the people,
Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
14 and said to them: You have brought to me this man as one that turns the people away; and behold, I have examined him before you, and have found in this man no fault, with respect to the things of which you accuse him;
og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
15 nor indeed did Herod; for I sent you to him, and behold, nothing worthy of death has been done by him.
og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
16 I will, therefore, chastise him, and release him.
Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.”
17 For it was necessary that he should release to them one at the feast.
[Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
18 And the whole multitude cried out, saying: Away with this man, and release to us Barabbas.
Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!”
19 He, for a certain seditious movement that had been made in the city, and for murder, had been thrown into prison.
Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
20 Therefore Pilate, desiring to release Jesus, again called to them.
Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
21 But they answered, saying: Crucify, crucify him.
Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!”
22 He said to them the third time: Why, what evil has he done? I have found nothing in him worthy of death. I will, therefore, chastise him, and release him.
Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.”
23 But they were urgent with loud voices, demanding that he should be crucified. And their voices, and those of the chief priests, prevailed.
Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
24 And Pilate gave sentence that it should be as they demanded.
Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
25 And he released him that for a seditious movement, and for murder, had been thrown into prison, whom they demanded; but Jesus, he delivered up to their will.
og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
26 And as they led him away, they laid hold of Simon, a certain Cyrenian, who was coming from the country, and on him they laid the cross, that he might carry it after Jesus.
Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
27 And there followed him a great number of the people, and of women that bewailed and lamented him.
Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
28 But Jesus turned, and said to them, Daughters of Jerusalem, weep not for me, but weep for yourselves and for your children.
Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
29 For, behold, the days are coming in which they will say, Blessed are the barren, and the wombs that never bore, and the breasts that never gave suck.
Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
30 Then shall they begin to say to the mountains, Fall on us; and to the hills, Cover us.
Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
31 For, if they do these things in the green tree, what shall be done in the dry?
Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?”
32 And two others, who were evil-doers, were led out to be put to death with him.
Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
33 And when they came to the place called Skull, they there crucified him and the evil-doers; one on the right, and the other on the left.
Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal”, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
34 And Jesus said: Father, forgive them, for they know not what they do. And dividing his clothing into parts, they cast lots.
Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.” Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
35 And the people stood and looked on. And the rulers, with them scoffed at him, saying: He saved others, let him save himself if he is the Christ, the chosen of God.
Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.”
36 The soldiers also derided him, coming to him and offering him vinegar,
Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
37 and saying: If you are the King of the Jews, save yourself.
„Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!”
38 And a superscription was also written over him in Greek and in Roman and in Hebrew letters, THIS IS THE KING OF THE JEWS.
Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.”
39 And one of the evil-doers that were hanged reviled him, saying: If you are the Christ, save yourself and us.
Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!”
40 But the other answering, rebuked him, saying: Do you not fear God, since you are in the same condemnation?
Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
41 And we justly; for we are receiving the due reward of our deeds; but this man has done nothing wrong.
Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.”
42 And he said to Jesus: Remember me, Lord, when thou comest in thy kingdom.
Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!”
43 And Jesus said to him: Verily I say to you, to-day you shall be with me in paradise.
Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.”
44 And it was about the sixth hour, and there was darkness over the whole land till the ninth hour.
Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
45 And the sun was darkened, and the vail of the temple was rent in the midst.
idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
46 And Jesus cried with a loud voice, and said: Father, into thy hands I commend my spirit. And when he had said this, he gave up his spirit.
Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand;” og da han havde sagt det, udaandede han.
47 When the centurion saw what was done, he glorified God, saying: Truly, this was a righteous man.
Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.”
48 And all the multitudes that had come together to that sight, when they saw what was done, returned, smiting their breasts.
Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
49 And all his acquaintance, and the women that had followed him from Galilee, stood at a distance looking on these things.
Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
50 And, behold, there was a man named Joseph, a counselor, a good and a just man;
Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
51 (he had not given his consent to their counsel and deed; ) he was of Arimathea, a city of the Jews, and he himself also waited for the kingdom of God:
han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
52 this man came to Pilate, and asked for the body of Jesus.
han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
53 And he took it down, and wrapped it in linen, and laid it in a sepulcher that had been hewed in rock, in which no one had yet been laid.
Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
54 And the day was the preparation, and the sabbath was beginning.
Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
55 And the women that had come with him from Galilee followed after and saw the sepulcher, and how his body was laid.
Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
56 And they returned, and prepared spices and ointment; and they rested on the sabbath, according to the commandment.
Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.