< Acts 25 >

1 When Festus, having entered upon his government, after three days went up from Cæsarea to Jerusalem.
Da Festus nu havde tiltrådt sit Landshøvdingembede, drog han efter tre Dages Forløb fra Kæsarea op til Jerusalem.
2 And the chief priest and first men of the Jews informed him against Paul,
Da førte Ypperstepræsterne og de fornemste af Jøderne Klage hos ham imod Paulus og henvendte sig til ham,
3 and, asking a favor against him, besought him that he would send and have him brought to Jerusalem, laying a plot to kill him on the road.
idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede på at slå ham ihjel på Vejen.
4 Then Festus answered, that Paul was under guard in Cæsarea, and that he himself would soon depart thither.
Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i Kæsarea, men at han selv snart vilde drage derned.
5 Therefore, said he, let those among you who are men of influence, go down with me, and accuse this man, if there is any wickedness in him.
"Lad altså," sagde han, "dem iblandt eder, der have Myndighed dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget uskikkeligt ved Manden."
6 And he remained among them not more than eight or ten days, and then went down to Cæsarea And, on the next day, he sat upon the judgment-seat, and commanded Paul to be brought.
Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti Dage, drog han ned til Kæsarea, og den næste Dag satte han sig på Dommersædet og befalede, at Paulus skulde føres frem.
7 And when he had come, the Jews who had come down from Jerusalem stood around, and brought many and heavy accusations against Paul, which they were not able to prove,
Men da han kom til Stede, stillede de Jøder, som vare komne ned fra Jerusalem sig omkring ham og fremførte mange og svare Klagemål, som de ikke kunde bevise,
8 he answering for himself: Neither against the law of the Jews, nor against the temple, nor against Cæsar, have I committed any offense.
efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: "Hverken imod Jødernes Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i noget Stykke."
9 But Festus, willing to confer a favor on the Jews, answered Paul, and said: Are you willing to go up to Jerusalem, and there be judged before me concerning these things?
Men Festus. som vilde fortjene sig Tak af Jøderne, svarede Paulus og sagde: "Er du villig til at drage op til Jerusalem og der stå for min Domstol i denne Sag?"
10 And Paul answered: I am standing at the judgment-seat of Cæsar, where I ought to be judged. To the Jews I have done no wrong, as you very well know.
Men Paulus sagde: "Jeg står for Kejserens Domstol, og der bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen Uret gjort, som også du ved helt vel.
11 If, however, I be an offender, and have done any thing worthy of death, I refuse not to die. But if the things of which these men accuse me are nothing, no one can deliver me to them. I appeal to Cæsar.
Dersom jeg så har Uret og har gjort noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet har på sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren."
12 Then Festus, after conferring with the council, answered: To Cæsar have you appealed? To Cæsar you shall go.
Da talte Festus med sit Råd og svarede: "Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren."
13 And after some days, King Agrippa and Bernice came down to Cæsarea, to salute Festus.
Men da nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenike til Kæsarea og hilste på Festus.
14 And as they remained there many days, Festus made known to the king the facts concerning Paul, saying: There is a certain man, who was left in bonds by Felix,
Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen Paulus's Sag og sagde: "Der er en Mand, efterladt af Feliks som Fange;
15 concerning whom, when I was in Jerusalem, the chief priests and elders of the Jews informed me, asking for judgment against him.
imod ham førte Jødernes Ypperstepræster og Ældste Klage, da jeg var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.
16 I replied to them, that it is not the custom of the Romans to deliver any man up to death, before the accused has had his accusers face to face, and has had an opportunity to answer concerning the charge that is against him.
Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget Menneske, førend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og får Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.
17 Therefore, when they had come hither with me, I made no delay; but, on the next day, sat on the judgment-seat, and commanded the man to be brought forth.
Da de altså kom sammen her, tøvede jeg ikke, men satte mig den næste Dag på Dommersædet og bød, at Manden skulde føres frem.
18 And when his accusers stood up, they brought no such charge against him as I expected;
Men da Anklagerne stode omkring ham, fremførte de ingen sådan Beskyldning, som jeg havde formodet;
19 but they had certain questions against him, about their own religion, and about a certain Jesus that had died, who, Paul affirmed, was alive.
men de havde nogle Stridsspørgsmål med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, men som Paulus påstod er i Live.
20 But, being in doubt about the question concerning this man, I asked him if he would go up to Jerusalem, and there be judged with respect to these matters.
Men da jeg var tvivlrådig angående Undersøgelsen heraf, sagde jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag pådømme.
21 But when Paul made his appeal, that he should be kept for the judgment of Augustus, I commanded him to be kept, till I could send him to Cæsar
Men da Paulus gjorde Påstand på at holdes bevogtet til Kejserens Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil jeg kan sende ham til Kejseren."
22 And Agrippa said to Festus: I could wish to have heard the man myself. He replied: To-morrow you shall hear him.
Da sagde Agrippa til Festus: "Jeg kunde også selv ønske at høre den Mand." Men han sagde: "I Morgen skal du få ham at høre."
23 Therefore, on the morrow, when Agrippa and Bernice came with great pomp, and entered the place of audience, with the officers and principal men of the city, Paul, at the command of Festus, was brought forth.
Næste Dag altså, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og gik ind i Forhørssalen tillige med Krigsøversterne og Byens ypperste Mænd, blev på Festus's Befaling Paulus ført frem.
24 And Festus said: King Agrippa, and all men here present, you see this man, about whom all the multitude of the Jews, both in Jerusalem and in this place, have entreated me, crying out, that he ought to live no longer.
Og Festus siger: "Kong Agrippa, og alle I Mænd, som ere med os til Stede! her se I ham, om hvem hele Jødernes Mængde har henvendt sig til mig, både i Jerusalem og her, råbende på, at han ikke længer bør leve.
25 But finding that he had done nothing worthy of death, and as he himself has appealed to Augustus, I have determined to send him.
Men jeg indså, at han intet havde gjort, som fortjente Døden, og da han selv skød sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende ham derhen.
26 Concerning him I have nothing certain to write to my Lord. For this reason, I have brought him before you all, and especially before you, King Agrippa, that, after the examination has been held, I may have something to write.
Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor lod jeg ham føre frem for eder og især for dig, Kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, når Undersøgelsen er sket.
27 For it seems to me unreasonable to send a prisoner, and not to make known the charges that are against him.
Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden også at angive Beskyldningerne imod ham."

< Acts 25 >