< Acts 23 >
1 And Paul, looking earnestly upon the Sanhedrim, said: Brethren, I have lived in all good conscience toward God to this day.
Da så Paulus fast på Rådet og sagde: "I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag."
2 And the chief priest, Ananias, commanded those who stood by to smite him on the mouth.
Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slå ham på Munden.
3 Then Paul said to him: God will smite you, you whitened wall! for do you sit to judge me according to the law, and yet violate the law by commanding me to be smitten?
Da sagde Paulus til ham: "Gud skal slå dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slås."
4 And those who stood by said: Do you revile God’s chief priest?
Men de, som stode hos, sagde: "Udskælder du Guds Ypperstepræst?"
5 And Paul replied: I did not know, brethren, that he was the chief priest: for it is written, You shall not speak evil of the ruler of your people.
Og Paulus sagde: "Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk må du ikke tale ondt imod."
6 But when Paul perceived that one part belonged to the Sadducees, and the other to the Pharisees, he cried out, in the Sanhedrim: Brethren, I am a Pharisee, the son of a Pharisee; for the hope of the resurrection of the dead am I judged.
Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, råbte han i Rådet: "I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Håb og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes."
7 And when he had said this, there arose a dissension between the Pharisees and the Sadducees, and the multitude was divided.
Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.
8 For the Sadducees say that there is no resurrection; neither angel nor spirit: but the Pharisees acknowledge both. And there arose a great clamor. And the scribes, on the part of the Pharisees, arose and contended, saying:
Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Ånd; men Farisæerne hævde begge Dele.
9 We find no evil in this man; but if a spirit or an angel has spoken to him, let us not fight against God.
Men der opstod en stærk Råben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: "Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Ånd eller en Engel har talt til ham!"
10 And when there arose a great dissension, the officer, fearing that Paul would be torn to pieces by them, commanded the soldiers to go down, and to take him by force from among them, and to bring him into the fortress.
Men da der blev stærk Splid frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gå ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.
11 And on the following night, the Lord stood by him, and said: Take courage; for as you have testified of me in Jerusalem, so must you testify also in Rome.
Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: "Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom."
12 And when it was day, the Jews combined together, and bound themselves under a curse, saying, that they would neither eat nor drink till they had killed Paul.
Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slået Paulus ihjel.
13 And there were more than forty who formed this conspiracy.
Og de, som havde indgået denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.
14 And they went to the chief priests and elders, and said: We have surely bound ourselves under a curse, that we will taste nothing till we have killed Paul.
Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: "Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slået Paulus ihjel.
15 Now, therefore, do you, together with the Sanhedrim, give notice to the officer, that he bring him down to you to-morrow, as if you intended to inquire more accurately into the matters concerning him: and before he comes near, we are ready to kill him.
Så giver nu I tillige med Rådet Krigsøversten Meddelelse, for at han må føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slå ham ihjel, førend han kommer derhen."
16 But the son of Paul’s sister heard of the plot, and he went and entered the fortress, and told Paul.
Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
17 And Paul called one of the centurions to him, and said: Conduct this young man to the officer, for he has something to tell him.
Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: "Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham."
18 So he took him, and led him to the officer, and said: The prisoner Paul called me to him, and requested me to conduct this young man to you; for he has something to tell you.
Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: "Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om."
19 And the officer took him by the hand, and went aside with him privately, and inquired: What is it that you have to tell me?
Men Krigsøversten tog ham ved Hånden, gik hen til en Side og spurgte: "Hvad er det, som du har at melde mig?"
20 He answered: The Jews have agreed to request you to bring Paul down into the Sanhedrim to-morrow, as if they intended to inquire something more accurately concerning him.
Men han sagde: "Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Rådet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.
21 Do not, however, be persuaded by them; for more than forty men of them are lying in wait for him; and they have bound themselves under a curse, that they will neither eat nor drink till they have killed him. And now they are ready, waiting for a promise from you.
Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure på ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slået ham ihjel; og nu ere de rede og vente på dit Tilsagn."
22 Then the officer sent the young man away, with this charge: Tell no one that you have made these things known to me.
Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: "Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende."
23 And he called to him two centurions, and said: Make ready two hundred soldiers, and seventy horsemen, and two hundred spearmen, that they may depart to Cæsarea at the third hour of the night.
Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: "Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; "
24 And provide beasts on which they may set Paul, and take him in safety to Felix the governor.
og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
25 And he wrote a letter in this form:
Og han skrev et Brev af følgende Indhold:
26 Claudius Lysias to the most excellent governor, Felix, greeting:
"Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.
27 This man was taken by the Jews, and was about to be killed by them. Then I went with soldiers, and rescued him, having learned that he was a Roman.
Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slået ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.
28 But wishing to know the cause for which they accused him, I brought him down into their Sanhedrim.
Og da jeg vilde vide Årsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Råd
29 And I found that he was accused about questions of their law, but had nothing worthy of death or of bonds charged against him.
og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmål i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
30 And as I was informed that a plot was about to be laid against the man by the Jews, I immediately sent him to you, and commanded his accusers to say in your presence what they had against him. Farewell.
Men da jeg har fået Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter også at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham."
31 Then the soldiers took Paul, as they were commanded, and brought him by night to Antipatris.
Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.
32 And, on the morrow, they left the horsemen to go with him, and returned to the fortress.
Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
33 When they came to Cæsarea, and delivered the letter to the governor, they presented Paul also before him.
Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de også Paulus for ham.
34 And when he had read the letter, he inquired to what province he belonged. And learning that he was from Cilicia,
Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
35 he said: I will hear you when your accusers also have come. And he ordered him to be kept under guard in Herod’s palace.
"Jeg vil forhøre dig, når også dine Anklagere komme til Stede." Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.