< Psalms 73 >

1 A Psalm of Asaph. Surely God is good to Israel, [Even] to such as are pure in heart.
(En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 But as for me, my feet were almost gone; My steps had well nigh slipped.
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 For I was envious at the arrogant, When I saw the prosperity of the wicked.
thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
4 For there are no pangs in their death; But their strength is firm.
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 They are not in trouble as [other] men; Neither are they plagued like [other] men.
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Therefore pride is as a chain about their neck; Violence covereth them as a garment.
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 Their eyes stand out with fatness: They have more than heart could wish.
Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 They scoff, and in wickedness utter oppression: They speak loftily.
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 They have set their mouth in the heavens, And their tongue walketh through the earth.
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
10 Therefore his people return hither: And waters of a full [cup] are drained by them.
Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
11 And they say, How doth God know? And is there knowledge in the Most High?
De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
12 Behold, these are the wicked; And, being alway at ease, they increase in riches.
Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 Surely in vain have I cleansed my heart, And washed my hands in innocency;
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 For all the day long have I been plagued, And chastened every morning.
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
15 If I had said, I will speak thus; Behold, I had dealt treacherously with the generation of thy children.
Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
16 When I thought how I might know this, It was too painful for me;
Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 Until I went into the sanctuary of God, And considered their latter end.
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 Surely thou settest them in slippery places: Thou castest them down to destruction.
Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 How are they become a desolation in a moment! They are utterly consumed with terrors.
Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
20 As a dream when one awaketh, So, O Lord, when thou awakest, thou wilt despise their image.
De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
21 For my soul was grieved, And I was pricked in my heart:
Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 So brutish was I, and ignorant; I was [as] a beast before thee.
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Nevertheless I am continually with thee: Thou hast holden my right hand.
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 Thou wilt guide me with thy counsel, And afterward receive me to glory.
du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
25 Whom have I in heaven [but thee]? And there is none upon earth that I desire besides thee.
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
26 My flesh and my heart faileth; [But] God is the strength of my heart and my portion for ever.
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 For, lo, they that are far from thee shall perish: Thou hast destroyed all them that play the harlot, [departing] from thee.
Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
28 But it is good for me to draw near unto God: I have made the Lord Jehovah my refuge, That I may tell of all thy works.
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.

< Psalms 73 >