< Psalms 49 >

1 For the Chief Musician. A Psalm of the sons of Korah. Hear this, all ye peoples; Give ear, all ye inhabitants of the world,
(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
2 Both low and high, Rich and poor together.
både høj og lav, både rig og fattig!
3 My mouth shall speak wisdom; And the meditation of my heart shall be of understanding.
Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
4 I will incline mine ear to a parable: I will open my dark saying upon the harp.
jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
5 Wherefore should I fear in the days of evil, When iniquity at my heels compasseth me about?
Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
6 They that trust in their wealth, And boast themselves in the multitude of their riches;
de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
7 None [of them] can by any means redeem his brother, Nor give to God a ransom for him
Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
8 (For the redemption of their life is costly, And it faileth for ever),
- Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
9 That he should still live alway, That he should not see corruption.
og aldrig få Graven at se;
10 For he shall see it. Wise men die; The fool and the brutish alike perish, And leave their wealth to others.
nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
11 Their inward thought is, [that] their houses [shall continue] for ever, [And] their dwelling-places to all generations; They call their lands after their own names.
deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
12 But man [being] in honor abideth not: He is like the beasts that perish.
Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
13 This their way is their folly: Yet after them men approve their sayings. (Selah)
Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
14 They are appointed as a flock for Sheol; Death shall be their shepherd: And the upright shall have dominion over them in the morning; And their beauty shall be for Sheol to consume, That there be no habitation for it. (Sheol h7585)
I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
15 But God will redeem my soul from the power of Sheol; For he will receive me. (Selah) (Sheol h7585)
Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
16 Be not thou afraid when one is made rich, When the glory of his house is increased:
Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
17 For when he dieth he shall carry nothing away; His glory shall not descend after him.
thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
18 Though while he lived he blessed his soul (And men praise thee, when thou doest well to thyself),
Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
19 He shall go to the generation of his fathers; They shall never see the light.
han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
20 Man that is in honor, and understandeth not, Is like the beasts that perish.
Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.

< Psalms 49 >