< Proverbs 29 >

1 He that being often reproved hardeneth his neck Shall suddenly be destroyed, and that without remedy.
Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
2 When the righteous are increased, the people rejoice; But when a wicked man beareth rule, the people sigh.
Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
3 Whoso loveth wisdom rejoiceth his father; But he that keepeth company with harlots wasteth [his] substance.
Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
4 The king by justice establisheth the land; But he that exacteth gifts overthroweth it.
Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
5 A man that flattereth his neighbor Spreadeth a net for his steps.
Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
6 In the transgression of an evil man there is a snare; But the righteous doth sing and rejoice.
I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
7 The righteous taketh knowledge of the cause of the poor; The wicked hath not understanding to know [it].
Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
8 Scoffers set a city in a flame; But wise men turn away wrath.
Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
9 If a wise man hath a controversy with a foolish man, Whether he be angry or laugh, there will be no rest.
Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
10 The bloodthirsty hate him that is perfect; And as for the upright, they seek his life.
De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
11 A fool uttereth all his anger; But a wise man keepeth it back and stilleth it.
En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
12 If a ruler hearkeneth to falsehood, All his servants are wicked.
En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
13 The poor man and the oppressor meet together; Jehovah lighteneth the eyes of them both.
Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
14 The king that faithfully judgeth the poor, His throne shall be established for ever.
En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
15 The rod and reproof give wisdom; But a child left to himself causeth shame to his mother.
Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
16 When the wicked are increased, transgression increaseth; But the righteous shall look upon their fall.
Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
17 Correct thy son, and he will give thee rest; Yea, he will give delight unto thy soul.
Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
18 Where there is no vision, the people cast off restraint; But he that keepeth the law, happy is he.
Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
19 A servant will not be corrected by words; For though he understand, he will not give heed.
Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
20 Seest thou a man that is hasty in his words? There is more hope of a fool than of him.
Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
21 He that delicately bringeth up his servant from a child Shall have him become a son at the last.
Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
22 An angry man stirreth up strife, And a wrathful man aboundeth in transgression.
Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
23 A man’s pride shall bring him low; But he that is of a lowly spirit shall obtain honor.
Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
24 Whoso is partner with a thief hateth his own soul; He heareth the adjuration and uttereth nothing.
Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
25 The fear of man bringeth a snare; But whoso putteth his trust in Jehovah shall be safe.
Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
26 Many seek the ruler’s favor; But a man’s judgment [cometh] from Jehovah.
Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
27 An unjust man is an abomination to the righteous; And he that is upright in the way is an abomination to the wicked.
Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.

< Proverbs 29 >