< Proverbs 26 >

1 As snow in summer, and as rain in harvest, So honor is not seemly for a fool.
Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.
2 As the sparrow in her wandering, as the swallow in her flying, So the curse that is causeless alighteth not.
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.
3 A whip for the horse, a bridle for the ass, And a rod for the back of fools.
Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.
4 Answer not a fool according to his folly, Lest thou also be like unto him.
Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.
5 Answer a fool according to his folly, Lest he be wise in his own conceit.
Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
6 He that sendeth a message by the hand of a fool Cutteth off [his own] feet, [and] drinketh in damage.
Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.
7 The legs of the lame hang loose; So is a parable in the mouth of fools.
Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.
8 As one that bindeth a stone in a sling, So is he that giveth honor to a fool.
Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.
9 [As] a thorn that goeth up into the hand of a drunkard, So is a parable in the mouth of fools.
Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.
10 [As] an archer that woundeth all, So is he that hireth a fool and he that hireth them that pass by.
Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.
11 As a dog that returneth to his vomit, [So is] a fool that repeateth his folly.
Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.
12 Seest thou a man wise in his own conceit? There is more hope of a fool than of him.
Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.
13 The sluggard saith, There is a lion in the way; A lion is in the streets.
Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"
14 [As] the door turneth upon its hinges, So doth the sluggard upon his bed.
Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.
15 The sluggard burieth his hand in the dish; It wearieth him to bring it again to his mouth.
Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.
16 The sluggard is wiser in his own conceit Than seven men that can render a reason.
Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.
17 He that passeth by, [and] vexeth himself with strife belonging not to him, Is [like] one that taketh a dog by the ears.
Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.
18 As a madman who casteth firebrands, Arrows, and death,
Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
19 So is the man that deceiveth his neighbor, And saith, Am not I in sport?
er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."
20 For lack of wood the fire goeth out; And where there is no whisperer, contention ceaseth.
Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
21 [As] coals are to hot embers, and wood to fire, So is a contentious man to inflame strife.
Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
22 The words of a whisperer are as dainty morsels, And they go down into the innermost parts.
Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
23 Fervent lips and a wicked heart Are [like] an earthen vessel overlaid with silver dross.
Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
24 He that hateth dissembleth with his lips; But he layeth up deceit within him:
Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;
25 When he speaketh fair, believe him not; For there are seven abominations in his heart:
gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.
26 Though [his] hatred cover itself with guile, His wickedness shall be openly showed before the assembly.
Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.
27 Whoso diggeth a pit shall fall therein; And he that rolleth a stone, it shall return upon him.
I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.
28 A lying tongue hateth those whom it hath wounded; And a flattering mouth worketh ruin.
Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.

< Proverbs 26 >