< Job 41 >
1 Canst thou draw out leviathan with a fishhook? Or press down his tongue with a cord?
Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
2 Canst thou put a rope into his nose? Or pierce his jaw through with a hook?
Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
3 Will he make many supplications unto thee? Or will he speak soft words unto thee?
Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
4 Will he make a covenant with thee, That thou shouldest take him for a servant for ever?
Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?
5 Wilt thou play with him as with a bird? Or wilt thou bind him for thy maidens?
Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
6 Will the bands [of fishermen] make traffic of him? Will they part him among the merchants?
Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
7 Canst thou fill his skin with barbed irons, Or his head with fish-spears?
Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
8 Lay thy hand upon him; Remember the battle, and do so no more.
Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
9 Behold, the hope of him is in vain: Will not one be cast down even at the sight of him?
Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.
10 None is so fierce that he dare stir him up; Who then is he that can stand before me?
Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
11 Who hath first given unto me, that I should repay him? [Whatsoever is] under the whole heaven is mine.
Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
12 I will not keep silence concerning his limbs, Nor his mighty strength, nor his goodly frame.
Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
13 Who can strip off his outer garment? Who shall come within his jaws?
Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
14 Who can open the doors of his face? Round about his teeth is terror.
Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
15 [His] strong scales are [his] pride, Shut up together [as with] a close seal.
Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
16 One is so near to another, That no air can come between them.
de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
17 They are joined one to another; They stick together, so that they cannot be sundered.
de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
18 His sneezings flash forth light, And his eyes are like the eyelids of the morning.
Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.
19 Out of his mouth go burning torches, And sparks of fire leap forth.
Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
20 Out of his nostrils a smoke goeth, As of a boiling pot and [burning] rushes.
Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
21 His breath kindleth coals, And a flame goeth forth from his mouth.
Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.
22 In his neck abideth strength, And terror danceth before him.
Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.
23 The flakes of his flesh are joined together: They are firm upon him; they cannot be moved.
Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
24 His heart is as firm as a stone; Yea, firm as the nether millstone.
fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
25 When he raiseth himself up, the mighty are afraid: By reason of consternation they are beside themselves.
Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.
26 If one lay at him with the sword, it cannot avail; Nor the spear, the dart, nor the pointed shaft.
Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.
27 He counteth iron as straw, [And] brass as rotten wood.
Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
28 The arrow cannot make him flee: Sling-stones are turned with him into stubble.
Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,
29 Clubs are counted as stubble: He laugheth at the rushing of the javelin.
Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
30 His underparts are [like] sharp potsherds: He spreadeth [as it were] a threshing-wain upon the mire.
Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
31 He maketh the deep to boil like a pot: He maketh the sea like a pot of ointment.
Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
32 He maketh a path to shine after him; One would think the deep to be hoary.
bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.
33 Upon earth there is not his like, That is made without fear.
Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.
34 He beholdeth everything that is high: He is king over all the sons of pride.
Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.