Psalms 9
1 I will give thanks to Jehovah with my whole heart. I will show forth all thy marvelous works.
Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
2 I will be glad and exult in thee. I will sing praise to thy name, O thou Most High.
Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 When my enemies turn back, they stumble and perish at thy presence.
Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
4 For thou have maintained my right and my cause. Thou sit in the throne judging righteously.
Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
5 Thou have rebuked the nations. Thou have destroyed the wicked. Thou have blotted out their name forever and ever.
Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
6 The enemy have come to an end. They are desolate forever, and the cities which thou have overthrown. The very memory of them is perished,
Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
7 but Jehovah will endure forever. He has prepared his throne for judgment,
Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
8 and he will judge the world in righteousness. He will minister justice to the peoples in uprightness.
Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
9 Jehovah will also be a high tower for the oppressed, a high tower in times of trouble.
Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
10 And those who know thy name will put their trust in thee, for thou, Jehovah, have not forsaken those who seek thee.
Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
11 Sing praises to Jehovah, who dwells in Zion. Declare among the people his doings.
Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
12 For he who makes inquiry for blood remembers them. He does not forget the cry of the poor.
Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
13 Have mercy upon me, O Jehovah. Behold my affliction from those who hate me, thou who lifts me up from the gates of death
Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
14 that I may show forth all thy praise. In the gates of the daughter of Zion I will rejoice in thy salvation.
paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
15 The nations are sunk down in the pit that they made. In the net which they hid, their own foot is taken.
Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
16 Jehovah has made himself known. He has executed justice. The wicked man is snared in the work of his own hands. (Higgaion, Selah)
Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud. (Sheol h7585)
18 For a needy man shall not always be forgotten, nor the expectation of the poor perish forever.
Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
19 Arise, O Jehovah, let not man prevail. Let the nations be judged in thy sight.
Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
20 Put them in fear, O Jehovah. Let the nations know themselves to be but men. (Selah)
Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
