Psalms 88
1 O Jehovah, the God of my salvation, I have cried day and night before thee.
En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
2 Let my prayer enter into thy presence. Incline thine ear to my cry.
Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. (Sheol h7585)
4 I am reckoned with those who go down into the pit. I am as a man who has no help,
Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
5 cast off among the dead, like the slain who lie in the grave, whom thou remember no more, and they are cut off from thy hand.
løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
6 Thou have laid me in the lowest pit, in dark places, in the deeps.
Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
7 Thy wrath lays hard upon me, and thou have afflicted me with all thy waves. (Selah)
Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
8 Thou have put my acquaintances far from me. Thou have made me an abomination to them. I am shut up, and I cannot come forth.
Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
9 My eye wastes away because of affliction. I have called daily upon thee, O Jehovah, I have spread forth my hands to thee.
Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
10 Will thou show wonders to the dead? Shall those who are deceased arise and praise thee? (Selah)
Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
11 Shall thy loving kindness be declared in the grave, or thy faithfulness in destruction?
Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
12 Shall thy wonders be known in the dark, and thy righteousness in the land of forgetfulness?
Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
13 But to thee, O Jehovah, I have cried, and in the morning my prayer shall come before thee.
Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
14 Jehovah, why do thou cast off my soul? Why do thou hide thy face from me?
Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
15 I am afflicted and ready to die from my youth up. While I suffer thy terrors I am confounded.
Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
16 Thy fierce wrath has gone over me. Thy terrors have cut me off.
Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
17 They came round about me like water all the day long. They encompassed me around together.
De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
18 Thou have put beloved and friend far from me, and my acquaintances into darkness.
Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
