Psalms 59
1 Deliver me from my enemies, O my God. Set me on high from those who rise up against me.
(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
2 Deliver me from the workers of iniquity, and save me from the bloodthirsty men.
fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
3 For, lo, they lie in wait for my soul. The mighty gather themselves together against me, not for my transgression, nor for my sin, O Jehovah.
Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
4 They run and prepare themselves without my fault. Awake thou to help me, and behold.
Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
5 Even thou, O Jehovah God of hosts, the God of Israel, arise to visit all the nations. Be not merciful to any wicked transgressors. (Selah)
Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
6 They return at evening. They howl like a dog, and go round about the city.
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
7 Behold, they belch out with their mouth. Swords are in their lips, for they say, Who hears?
Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
8 But thou, O Jehovah, will laugh at them. Thou will have all the nations in derision.
Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
9 O my strength, I will give heed to thee, for God is my high tower.
dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
10 My God with his loving kindness will meet me. God will let me look upon my enemies.
med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
11 Kill them not, lest my people forget. Scatter them by thy power, and bring them down, O Lord our shield,
Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
12 for the sin of their mouth, and the words of their lips. Let them even be taken in their pride, and for cursing and lying which they speak.
giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
13 Consume them in wrath, consume them, so that they shall be no more. And let them know that God rules in Jacob, to the ends of the earth. (Selah)
udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
14 And at evening let them return, let them howl like a dog, and go round about the city.
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
15 They shall wander up and down for food, and tarry all night if they be not satisfied.
vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
16 But I will sing of thy strength. Yea, I will sing aloud of thy loving kindness in the morning. For thou have been my high tower, and a refuge in the day of my distress.
Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
17 To thee, O my strength, I will sing praises. For God is my high tower, the God of my mercy.
Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
