Psalms 40

1 I waited patiently for Jehovah, and he inclined to me, and heard my cry.

Til Sangmesteren. Af David. En Salme.

2 He also brought me up out of a horrible pit, out of the miry clay, and he set my feet upon a rock, and established my goings.

Jeg biede trolig paa HERREN, han bøjed sig til mig og hørte mit Skrig.

3 And he has put a new song in my mouth, even praise to our God. Many shall see it, and fear, and shall trust in Jehovah.

Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod paa en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

4 Blessed is the man who makes Jehovah his trust, and respects not the proud, nor such as turn aside to lies.

en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole paa HERREN.

5 Many, O Jehovah my God, are the wonderful works which thou have done, and thy thoughts which are toward us. They cannot be set in order to thee. If I would declare and speak of them, they are more than can be numbered.

Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

6 Sacrifice and offering thou did not desire, but a body thou have prepared for me. Whole burnt offering and sacrifice for sin thou did not require.

Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

7 Then I said, Lo, I have come. In the volume of a book it is written of me.

Til Slagt— og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig aabne Ører, Brænd— og Syndoffer kræver du ikke.

8 I delight to do thy will, O my God. Yea, thy law is within my heart.

Da sagde jeg: »Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

9 I have proclaimed glad tidings of righteousness in the great assembly. Lo, I will not refrain my lips. O Jehovah, thou know.

at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre.«

10 I have not hid thy righteousness within my heart. I have declared thy faithfulness and thy salvation. I have not concealed thy loving kindness and thy truth from the great assembly.

I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

11 Withhold thou not thy tender mercies from me, O Jehovah. Let thy loving kindness and thy truth continually preserve me,

Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Naade og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

12 for innumerable evils have encompassed me around. My iniquities have overtaken me, so that I am not able to look up. They are more than the hairs of my head, and my heart has failed me.

Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Naade og Sandhed skal altid være mit Værn.

13 Be pleased, O Jehovah, to deliver me. Make haste to help me, O Jehovah.

Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, saa jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Haar, og Modet har svigtet.

14 Let them be put to shame and confounded together who seek after my soul to destroy it. Let them be turned backward and brought to dishonor who delight in my hurt.

Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.

15 Let them be desolate because of their shame who say to me, Aha, aha.

Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

16 Let all those who seek thee rejoice and be glad in thee. Let such as love thy salvation say continually, Jehovah be magnified.

Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: »Ha, ha!« til mig!

17 But I am poor and needy, yet the Lord thinks upon me. Thou are my help and my deliverer. Make no delay, O my God.

Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »HERREN er stor!« Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke paa mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!