Psalms 39
1 I said, I will take heed to my ways, that I sin not with my tongue. I will keep my mouth with a bridle while the wicked man is before me.
Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.
2 I was mute with silence. I held my peace, even from good, and my sorrow was stirred.
Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.
3 My heart was hot within me. While I was musing the fire burned. Then I spoke with my tongue:
Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.
4 Jehovah, make me to know my end, and the measure of my days, what it is. Let me know how frail I am.
Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.
5 Behold, thou have made my days as handbreadths, and my life-time is as nothing before thee. Surely every man at his best condition is altogether vanity. (Selah)
Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.
6 Surely every man walks in a shadow. Surely they are disquieted in vain. He heaps up, and knows not who shall gather them.
Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)
7 And now, Lord, what do I wait for? My hope is in thee.
Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.
8 Deliver me from all my transgressions. Make me not the reproach of the foolish.
Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.
9 I was mute. I opened not my mouth, because thou did it.
Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!
10 Remove thy stroke away from me. I am consumed by the blow of thy hand.
Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.
11 When thou have corrected man with rebukes for iniquity, thou make his beauty to disintegrate like a moth. Surely every man is vanity. (Selah)
Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.
12 Hear my prayer, O Jehovah, and give ear to my cry. Keep not silent at my tears, for I am a stranger with thee, a sojourner, as all my fathers were.
Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)
13 O spare me, that I may recover strength before I go from here, and be no more.
Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.
