< Psalms 35 >

1 Strive thou, O Jehovah, with those who strive with me. Fight thou against those who fight against me.
Af David. HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
2 Take hold of shield and buckler, and stand up for my help.
grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
3 Draw out the spear also, and stop the way against those who pursue me. Say to my soul, I am thy salvation.
tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: »Jeg er din Frelse!«
4 Let them be put to shame and brought to dishonor who seek after my soul. Let them be turned back and confounded who devise my hurt.
Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
5 Let them be as chaff before the wind, and the agent of Jehovah driving them on.
de blive som Avner for Vinden, og HERRENS Engel nedstøde dem,
6 Let their way be dark and slippery, and the agent of Jehovah pursuing them.
deres Vej blive mørk og glat, og HERRENS Engel forfølge dem!
7 For without cause they have hid their net for me in a pit. Without cause they have dug a pit for my soul.
Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
8 Let destruction come upon him unawares, and let his net that he has hid catch himself. Let him fall in it with destruction.
Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
9 And my soul shall be joyful in Jehovah. It shall rejoice in his salvation.
Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
10 All my bones shall say, Jehovah, who is like thee, who delivers a poor man from him who is too strong for him, yea, a poor and needy man from him who robs him?
alle mine Ledemod sige: »HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!«
11 Unrighteous witnesses rise up, they ask me of things that I know not.
Falske Vidner staar frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
12 They reward me evil for good, to the bereaving of my soul.
de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
13 But as for me, when they were sick my clothing was sackcloth. I afflicted my soul with fasting, and my prayer returned into my own bosom.
Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
14 I behaved myself as though it had been my friend or my brother. I bowed down mourning, as he who bewails his mother.
som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
15 But in my adversity they rejoiced, and gathered themselves together. The wretches gathered themselves together against me, and I knew it not. They tore me, and ceased not.
Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, haaner mig uden Ophør;
16 Like the profane mockers in feasts, they gnashed upon me with their teeth.
for min Venlighed dænger de mig med Haan, de skærer Tænder imod mig.
17 Lord, how long will thou look on? Rescue my soul from their destructions, my darling from the lions.
Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
18 I will give thee thanks in the great assembly. I will praise thee among much people.
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
19 Let not those who are my enemies wrongfully rejoice over me. Neither let them wink with the eye who hate me without a cause.
Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
20 For they speak not peace, but they devise deceitful words against those who are quiet in the land.
Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;
21 Yea, they opened their mouth wide against me. They said, Aha, aha, our eye has seen it.
de spærrer Munden op imod mig og siger: »Ha, ha! Vi saa det med egne Øjne!«
22 Thou have seen it, O Jehovah. Keep not silence. O Lord, be not far from me.
Du saa det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
23 Stir up thyself, and awake to the justice to me, to my cause, my God and my Lord.
rejs dig, vaagn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
24 Judge me, O Jehovah my God, according to thy righteousness, and let them not rejoice over me.
døm mig efter din Retfærd, HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
25 Let them not say in their heart, Aha, so would we have it. Let them not say, We have swallowed him up.
Og sige i Hjertet: »Ha! som vi ønsked!« lad dem ikke sige: »Vi slugte ham!«
26 Let them be put to shame and confounded together who rejoice at my hurt. Let them be clothed with shame and dishonor who magnify themselves against me.
Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
27 Let them shout for joy, and be glad, who favor my righteous cause. Yea, let them say continually, Jehovah be magnified, who has pleasure in the prosperity of his servant.
Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: »Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!«
28 And my tongue shall talk of thy righteousness and of thy praise all the day long.
Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.

< Psalms 35 >