Psalms 139
1 O Jehovah, thou have searched me, and known.
Herre! du har ransaget mig og kender mig.
2 Thou know my sitting down and my rising up. Thou understand my thought afar off.
Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
3 Thou search out my path and my lying down, and are acquainted with all my ways.
Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
4 For there is not a word in my tongue, but, lo, O Jehovah, thou know it altogether.
Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
5 Thou have beset me behind and before, and laid thy hand upon me.
Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
6 Such knowledge is too wonderful for me. It is high, I cannot attain to it.
Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
7 Where shall I go from thy Spirit? Or where shall I flee from thy presence?
Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
8 If I ascend up into heaven, thou are there. If I make my bed in Sheol, behold, thou are there. (Sheol h7585)
Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
9 If I take the wings of the morning, and dwell in the outermost parts of the sea,
Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
10 even there thy hand shall lead me, and thy right hand shall hold me.
saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
11 If I say, Surely the darkness shall overwhelm me, and the light around me shall be night,
Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
12 even the darkness hides not from thee, but the night shines as the day. The darkness and the light are both alike to thee.
Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 For thou formed my inward parts. Thou covered me in my mother's womb.
Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
14 I will give thanks to thee, for I am fearfully and wonderfully made. Wonderful are thy works, and that my soul knows right well.
Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
15 My frame was not hidden from thee, when I was made in secret, curiously wrought in the lowest parts of the earth.
Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
16 Thine eyes saw my unformed substance, and in thy book they were all written, even the days that were ordained, when as yet there was none of them.
Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
17 How precious also are thy thoughts to me, O God! How great is the sum of them!
Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
18 I count them; they are more in number than the sand. When I awake, I am still with thee.
Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
19 Surely thou will kill the wicked, O God. Depart from me therefore, ye bloodthirsty men.
Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
20 For they speak against thee wickedly, and thine enemies take it in vain.
Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
21 Do I not hate them, O Jehovah, who hate thee? And am I not grieved with those who rise up against thee?
Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
22 I hate them with perfect hatred. They have become my enemies.
Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
23 Search me, O God, and know my heart. Try me, and know my thoughts,
Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
24 and see if there is any wicked way in me. And lead me in the way everlasting.
Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
