< Psalms 108 >

1 My heart is fixed, O God, I will sing, yea, I will sing praises, even with my glory.
En Sang, en Psalme af David.
2 Awake, psaltery and harp. I myself will awake right early.
Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.
3 I will give thanks to thee, O Jehovah, among the peoples, and I will sing praises to thee among the nations.
Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
4 For thy loving kindness is great above the heavens, and thy truth is to the skies.
Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
5 Be thou exalted, O God, above the heavens, and thy glory above all the earth.
Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.
6 That thy beloved may be delivered, save with thy right hand, and answer us.
Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!
7 God has spoken in his holiness. I will exult. I will divide Shechem, and mete out the valley of Succoth.
Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!
8 Gilead is mine. Manasseh is mine. Ephraim also is the defense of my head. Judah is my scepter.
Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
9 Moab is my wash pot. Upon Edom I will cast my shoe. Over Philistia I will shout.
Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
10 Who will bring me into the fortified city? Who has led me to Edom?
Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
11 Have thou not cast us off, O God? And thou go not forth, O God, with our armies.
Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?
12 Give us help against the adversary, for vain is the help of man.
Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?
13 Through God we shall do valiantly, for he it is who will tread down our adversaries.
Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

< Psalms 108 >