< Proverbs 7 >
1 My son, keep my words, and lay up my commandments with thee.
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
2 Keep my commandments and live, and my law as the apple of thine eye.
vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 Bind them upon thy fingers. Write them upon the tablet of thy heart.
bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
4 Say to wisdom, Thou are my sister, and call understanding thy kinswoman,
sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
5 that they may keep thee from the interloping woman, from the stranger who flatters with her words.
at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 For at the window of my house I looked forth through my lattice,
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 and I beheld among the simple ones, I discerned among the youths, a young man void of understanding
og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 passing through the street near her corner. And he went the way to her house,
han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
9 in the twilight, in the evening of the day, in the middle of the night and in the darkness.
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 And, behold, there met him a woman attired like a harlot, and wily of heart.
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 She is loud and headstrong. Her feet abide not in her house.
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 Now she is in the streets, now in the broad places, and lies in wait at every corner.
snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
13 So she caught him, and kissed him. With an impudent face she said to him,
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 Sacrifices of peace offerings are with me. I have paid my vows this day.
»Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 Therefore I came forth to meet thee, diligently to seek thy face, and I have found thee.
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 I have spread my couch with carpets of tapestry, with striped cloths of the yarn of Egypt.
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
17 I have perfumed my bed With myrrh, aloes, and cinnamon.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Come, let us take our fill of love until the morning. Let us solace ourselves with love.
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 For the man is not at home. He has gone a long journey.
Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
20 He has taken a bag of money with him. He will come home at the full moon.
Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
21 With her much fair speech she causes him to yield. With the flattering of her lips she forces him along.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 He goes after her straightaway, as an ox goes to the slaughter, or as a fool to the correction of the stocks,
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 till an arrow strikes through his liver, as a bird hastens to the snare. And he does not know that it is for his life.
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Now therefore, ye sons, hearken to me, and attend to the words of my mouth.
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Let not thy heart decline to her ways. Go not astray in her paths.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
26 For she has cast down many wounded. Yea, all her slain are a mighty host.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
27 Her house is the way to Sheol, going down to the chambers of death. (Sheol )
Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre. (Sheol )