Proverbs 5
1 My son, attend to my wisdom. Incline thine ear to my understanding,
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 that thou may preserve discretion, and that thy lips may keep knowledge.
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 For the lips of an interloping woman drop honey, and her mouth is smoother than oil.
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 But in the end she is bitter as wormwood, sharp as a two-edged sword.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 so that she does not find the level path of life. Her ways are unstable, and she does not know.
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 Now therefore, ye sons, hearken to me, and do not depart from the words of my mouth.
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Remove thy way far from her, and do not come near the door of her house,
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 lest thou give thine honor to others, and thy years to the cruel,
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 lest strangers be filled with thy strength, and thy labors be in the house of an alien,
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 and thou mourn at thy latter end when thy flesh and thy body are consumed,
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 and say, How I have hated instruction, and my heart despised reproof.
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 Neither have I obeyed the voice of my teachers, nor inclined my ear to those who instructed me!
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 I was almost in all evil in the midst of the assembly and congregation.
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Drink waters out of thine own cistern, and running waters out of thine own well.
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 Should thy springs be dispersed abroad, and streams of water in the streets?
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 Let them be for thyself alone, and not for strangers with thee.
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Let thy fountain be blessed, and rejoice in the wife of thy youth:
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 a loving hind and a pleasant doe. Let her breasts satisfy thee at all times, and be thou ravished always with her love.
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 For why should thou, my son, be ravished with an interloping woman, and embrace the bosom of a stranger?
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 For the ways of man are before the eyes of Jehovah, and he makes level all his paths.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 His own iniquities shall take a wicked man, and he shall be held with the cords of his sin.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 He shall die for lack of instruction. And in the greatness of his folly he shall go astray.
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
