< Mark 6 >

1 And he went out from there, and came into his fatherland, and his disciples follow him.
Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
2 And having become sabbath, he began to teach in the synagogue. And many who heard him were astonished, saying, How are these things in this man? and, What is the wisdom that was given to him, and such mighty works happen by his hands?
Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
3 Is this not the carpenter, the son of Mary, and brother of James and Joses and Judah and Simon? And are not his sisters here with us? And they were offended by him.
Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?" Og de forargedes på ham.
4 But Jesus said to them, A prophet is not without honor, except in his fatherland, and among his kin, and in his house.
Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."
5 And he could do no mighty work there, none, except having laid his hands upon a few feeble men he healed them.
Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem
6 And he marveled because of their unbelief. And he went around the villages teaching.
Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
7 And he summons the twelve, and began to send them forth in pairs. And he gave them authority over the unclean spirits.
Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.
8 And he commanded them that they should take up nothing for the way, except only a staff-no scrip, no bread, no copper in the belt-
Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
9 but shod with sandals, and, Do not wear two coats.
men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"
10 And he said to them, Wherever ye enter into a house, lodge there until ye depart from there.
Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
11 And as many as might not receive you nor hear you, as ye depart from there, shake off the dust under your feet for a testimony to them. Truly I say to you, it will be more tolerable for Sodom or Gomorrah in the day of judgment than for that city.
Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
12 And having departed, they preached that men should repent.
Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
13 And they cast out many demons, and anointed many feeble men with olive oil, and healed them.
Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
14 And king Herod heard, for his name had become well known. And he said, John, the man who immerses, was raised from the dead, and because of this the powers work in him.
Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham."
15 Others said, He is Elijah, and others said, He is a prophet, like one of the prophets.
Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne."
16 But Herod, when he heard, said, This is John whom I beheaded. He was raised from the dead.
Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst."
17 For Herod himself having sent forth, he arrested John, and bound him in prison because of Herodias, his brother Philip's wife, because he married her.
Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
18 For John said to Herod, It is not permitted for thee to have thy brother's wife.
Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru."
19 And Herodias was resentful toward him, and wanted to kill him. And she could not,
Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.
20 for Herod feared John, knowing him to be a righteous and holy man, and he protected him. And having heard of him-the many things he was doing-he even heard of him gladly.
Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
21 And having become an opportune day, when Herod on his birthday made a dinner for his chiefs, and the high captains, and the leading men of Galilee,
Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
22 and the daughter of her (of Herodias) having come in and danced, and having pleased Herod and those who sat with the king, he said to the maiden, Ask of me whatever thou may want, and I will give to thee.
og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."
23 And he swore to her, Whatever thou may ask of me, I will give to thee, as much as half of my kingdom.
Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."
24 And having gone out, she said to her mother, What shall I ask? And she said, The head of John the immerser.
Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."
25 And having come in straightaway with haste to the king, she asked, saying, I want that thou may give me, of it on a platter, the head of John the immerser.
Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."
26 And the king, who became exceeding sorry, did not want to refuse her because of the oaths, and of those dining together.
Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:
27 And straightaway having sent an executioner, the king commanded his head to be brought. And having departed, he beheaded him in the prison,
Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved
28 and brought his head on a platter, and gave it to the maiden. And the maiden gave it to her mother.
Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
29 And when his disciples heard, they came and took up his corpse, and laid it in a sepulcher.
Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
30 And the apostles gather together to Jesus, and reported all to him, and how many things they did, and how many things they taught.
Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
31 And he said to them, Come ye yourselves in private into a desolate place, and rest a while. For there were many coming and going, and they had no opportunity even to eat.
Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
32 And they departed in the boat to a desolate place in private.
Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
33 And they saw them going. And many recognized him, and ran together on foot there from all the cities. And they went before them, and came together to him.
Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
34 And Jesus having come out, he saw a great multitude. And he felt compassion toward them, because they were as sheep not having a shepherd. And he began to teach them many things.
Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
35 And now many an hour having come to pass, his disciples having come to him, they say, The place is desolate, and it is now many an hour.
Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
36 Send them away, so that after going into the fields and villages around, they may buy loaves for themselves, for they do not have what they may eat.
Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise."
37 But having answered, he said to them, Give ye them to eat. And they say to him, After departing, shall we buy loaves of two hundred denarii, and give them to eat?
Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?"
38 And he says to them, How many loaves have ye? Go and see. And when they knew, they say, Five, and two fishes.
Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk."
39 And he commanded them to sit down, all by companies upon the green grass.
Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.
40 And they sat down in groups, by hundreds and by fifties.
Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.
41 And after taking the five loaves and the two fishes, having looked up to heaven, he blessed, and broke the loaves in pieces, and he gave to the disciples so that they might set before them. And he distributed the two fishes to them all.
Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
42 And they all ate, and were filled.
Og de spiste alle og bleve mætte.
43 And they took up fragments, twelve baskets full, and from the fishes.
Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.
44 And those who ate the loaves were five thousand men.
Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
45 And straightaway he compelled his disciples to enter into the boat, and to go ahead to the other side, to Bethsaida, while he himself would send the crowd away.
Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.
46 And after sending them away, he departed onto the mountain to pray.
Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.
47 And having become evening, the boat was in the midst of the sea, and he alone on the land.
Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.
48 And he saw them toiling in rowing, for the wind was against them. And about the fourth watch of the night he comes to them, walking on the sea, and wanted to passed by them.
Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.
49 But they, when they saw him walking on the sea, supposed it to be a ghost, and cried out.
Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
50 For they all saw him, and were troubled. And straightaway he spoke with them, and says to them, Cheer up. It is I, fear not.
Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"
51 And he went up to them into the boat, and the wind ceased. And they were exceedingly amazed in themselves, extraordinarily so. And they wondered,
Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.
52 for they did not understand about the loaves, for their heart was hardened.
Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet
53 And having crossed over, they came to the land of Gennesaret, and moored to the shore.
Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
54 And when they came out of the boat, straightaway, having recognized him,
Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.
55 after running around that whole region around, they began to carry about on beds those who were faring badly, where they heard he was there.
Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
56 And wherever he entered, into villages or cities or fields, they laid those who were feeble in the marketplaces, and besought him that if they might but touch the hem of his garment. And as many as touched him were being healed.
Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.

< Mark 6 >